Henter kommentarer

| Opdateret

Vestas' tekniske chef ser store muligheder i "legoklods"-vindmøller


 

Vestas' nye tekniske chef, Anders Nielsen, vil øge satsningen på de såkaldte "legoklods"-vindmøller.

Standardiserede "klodser" skal give selskabet mulighed for at skræddersy en vindmølle, så den passer til den enkelte kundes projekt, skriver Jyllands Posten Erhverv.

I stedet for at udvikle møller skal Vestas nu udvikle moduler, som skal opbygges lidt på samme måde som legoklodser.

Ifølge Anders Nielsen skal det øgede fokus på modulopbygning ikke kun understøtte en ny måde at arbejde på, men derudover også være med til at forbedre lønsomheden i fremtiden.

Læs også: Lars Tvede har tjent en formue her før - nu ser han en ny mulighed

- Det er ikke en fuldstændig overhaling, men en justering for at sikre os, at den modulære tankegang er på rygraden. Et afgørende element er, at det ikke kun er et spørgsmål om udviklingsaktiviteter, men handler om hele værdikæden og konstruktion og service, udtaler han til Jyllands Posten Erhverv.

Den tekniske chef, som kun har siddet på posten i seks måneder, henter inspiration og erfaring fra lastbilindustrien, hvor han har brugt store dele af sit arbejdsliv.

Idéen om at sætte standardkomponenter sammen til forskellige produkter kendes både fra bil- og lastbilindustrien, skriver avisen.

- Lastbilindustrien har højere volumener og har været i gang meget længere. Jeg tror, at vi henter en del i de kommende år, og jeg ser masser af muligheder for at arbejde på den måde, siger han til avisen.

Anders Nielsen erkender dog, at tingene tager tid og venter derfor ikke de store indtjeningseffekter før om tre til fire år, skriver Jyllands Posten Erhverv.

Vær med i Euroinvestors julekalender. Svar på dagens spørgsmål og vind præmier hver dag. Tilmeld dig her!

Læs også: Analysechef: 25 aktier med solidt kurspotentiale

Læs også: Danske Bank i forudsigelse: 2021 kan deles op i to

/ritzau/FINANS