Henter kommentarer

Vil sende over en milliard til kunderne

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den store danske pensionskasse PFA vil sende 1,7 mia. kr. tilbage til kunderne med KundeKapital i foråret 2024. 

Det skriver pensionskassen i deres årsregnskab. Det er det samme, som pensionskassen udbetalte sidste år.

KundeKapital er en overskuds og risikodeling. Det betyder, at man med KundeKapital tager del i overskud hos PFA Pension.

2023 var et godt år på de finansielle markeder, skriver pensionskassen på deres hjemmeside. 

Direktør for PFA, Ole Krogh Petersen, udpeger effektiv risikostyring, som værende vigtig for de gode resultater. 

Samtidig har en faldende inflation, løbende positive vækstudsigter og en beskæftigelse, som har overrasket positivt, været med til at give finansmarkederne en hjælpende hånd, skriver direktøren.

Pensionsselskabet havde ligeledes en vækst i indbetalinger på 13,7 pct., hvilket får de samlede indbetalinger til at løbe op i 52,5 mia. kr.

Det er de højeste indbetalinger, som PFA nogensinde har haft på et år.