Henter kommentarer

Stor dansk bank med friske tal: Forventer næstbedste resultat i 200 år


Pengene vælter ind hos Spar Nord

Det står klart efter at selskabet har præsenteret sit regnskab for første kvartal af 2024 torsdag morgen. 

»Spar Nord har således fået en god start på jubilæumsåret 2024, der resultatmæssigt fortsat forventes at blive det næstbedste resultat i bankens 200-årige historie,« siger adm. direktør Lasse Nyby i forbindelse med regnskabet. 

Spar Nord har således tjent 670 mio. kr. i første kvartal af 2024, hvor man i 1. kvartal af 2023 tjente 557 mio. kr. Det er mere end analytikerne havde regnet med på forhånd. Konsensusestimater fra Bloomberg viser, at analytikerne havde regnet med et resultat på 607 mio. kr. i første kvartal. 

Bankens egenkapitalforrentning lander på 21,1 pct. i kvartalet. 

Bankens basisindtægter vokser med 174 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år og lander på 1,531 mia. kr. mod 1,357 mia. kr. i første kvartal af 2023. Dette skyldes stigende nettorenteindtægter hvilket vil sige forskellen på indlåns og udlånsrenten. 

Det er samtidig over analytikernes forventninger, da de på forhånd havde regnet med basisindtægter på 1,489 mio. kr. i første kvartal, viser estimater fra bloomberg. 

Spar Nord fastholder sine forventninger til året, fremgår det af regnskabet. Banken forventer således et nettoresultat på mellem 1,7 og 2,1 mia. kr. 

Spar Nord er danmarks femtestørste bank. Det seneste år er Spar Nord-aktien gået frem med 14,9 pct. 

Læs også: Vestas taber penge - men fastholder forventningerne

Læs også: Økonom om GN-regnskabet: 'Der bør være plads til en solid kursstigning'

Har du for mange danske aktier eller for få teknologiaktier? Det kan du måske få svar på nu. Euroinvestor søger læsere, der vil dele sin portefølje med en af vores dygtige eksperter. Du kan stille spørgsmål og få en vurdering af din porteføljes sammensætning og råd til, hvordan du måske kan forbedre den for at få et højere afkast og mindre risiko. Skriv til os på redaktion@euroinvestor.dk.