Henter kommentarer

Massivt prisfald for Tesla: 'Det er vanvittigt'


Den amerikanske bilproducent Tesla sætter priserne markant ned.

Priserne er faldet med op til 130.000 kr. fortæller markedsanalytiker Jan Lang fra Schibsted, som står bag Bilbasen. Det skriver Berlingske.

»Det er vanvittigt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger han til Berlingske.

Modellen, der står overfor det største prisfald, er Tesla Model 3 Long Range, som falder fra 547.872 kr. til en ny pris på 419.990 kr. altså et fald på næsten 130.000 kr. Samtidig falder Model Y Long Range med 120.000 kr. ifølge mediet.

Tesla-aktien har været meget omdiskuteret på det sidste. Kursen er faldet med over 44 pct. de seneste tre måneder, og i hele 2022 faldt Teslas markedsværdi med 67 pct. svarende til et fald på 816 mia. dollar. Med det beløb kan man købe den amerikanske teknologigigant Meta Platforms, der står bag sociale medier som Facebook og Instagram to gange.

Tesla-aktien er stadig populær blandt de danske investorer. Aktien var den mest handlede udenlandske aktie på Nordnet i 2022, og antallet af danske aktionærer er steget eksplosivt de seneste par år. Læs mere her.

Læs også: Sydbank om kriseramte SAS: 'Vigtigt skridt fremad'

Læs også: Kalder dansk himmelstormer for en meme-aktie