Henter kommentarer

Ekspert: 5 spændende small- og midcap aktier

(genrefoto)
(genrefoto) Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hvilke small- og midcap-aktierne er særligt interessante?

Det var spørgsmålet, da Thomas Tang fra Medium Invest var med i Millionærklubben fredag.

Han fremhæver fem aktier, som de selv tror på, og er investeret i. For alle fem er  udgangspunktet en flerårig tidshorisont.

Han ser to af aktierne som mere 'sikre' i forhold til de andre, mens de tre andre til gengæld har et større udfaldsrum. Det kan både gå rigtig godt og rigtig skidt, påpeger han.

Her er de fem aktier:

Note
Det er et svensk selskab, der samler elektronik, er interessante, mener han.
Note samler elektronik i små og mellemstore mængder. F.eks.  elektronik der kan styre belysning i hjemmet eller instrumenter til sundhedsvæsnet.

- Det er et marked der bare vokser år efter år, hvilket er et rigtig godt udgangspunk for en god investering. Og så er de billige med P/E på 10, forklarer Thomas Tang.

Læs også: Lars Tvede om aktieoptur: Meget taler for et nyt jule-rally

EOLUS Vind
De laver vindmølleparker på land. EOLUS Vind finder de bedste lokationer til at opsætte vindmøller på land, skaffer brugsrettighederne, myndighedstilladelserne og bygger selve vindmølleparken. Når vindmølleparken er færdig og klar til at blive sat i drift, afleveres parken til institutionelle investorer, f.eks. pensionskasser.

Samfundet kommer kun til at efterspørge mere grøn energi og de institutionelle investorer leder med lys og lygte efter alternative investeringer som vindmølleparker, for at finde langsigtede cashflow der kan erstatte obligationer, hvor renten og dermed afkastet er rekord lavt. Dermed står Eolus til at kunne sælge mange parker til rigtig gode priser de kommende år.

Læs også: Ekspert: Disse 6 kinesiske aktier tror vi på

Beijer Electronic (BELE)
Populært sagt laver de Internet of Thing (IoT), dvs. den teknologi, der i busser eller på fabrikker får kameraer og skærme til at snakke sammen. Beijer Electronic fik problemer i 2015 hvor et 30 år langt samarbejde med Mitsubishi​ stoppede og efterlod Beijer Electronics med et stort hul i forretningen.

Siden har selskabet investeret massivt i at udvikle ny teknologi og er i dag er stærkere selskab i en meget interessant branche, som bare kommer til at vokse år efter år.

Læs også: Investeringschef advarer mod skjult trussel: 'Det værste fra begge verdener'

AAC Clyde Space

De producerer nanosatellitter. De vinder i øjeblikket hovedparten af ordrerne. Især de kommercielle ordrer, som jeg mener er de vigtigste, fordi det er dem, man kommer til at tjene penge på. Science-ordrer tjener man ikke penge, men her får man udviklet teknologi.

- Det kommercielle markedet er ved et take-off, og derfor gælder det om at være med start, ellers er det sandsynligvis for sent, udtaler Thomas Tang.

Kongsberg Automotives
Firmaet er en underleverandør til bilindustrien, som i øjeblikket er presset.

Men Kongsberg Automotives gør det bedre end konkurrenterne. På trods af at markedet er udfordret, har Kongsberg Automotives både omsætningsvækst og indtjeningsvækst, mens flere af konkurrenterne har faldende omsætning og indtjening. De tætteste konkurrenter er  amerikanske Gentherm, japanske Kyb Corp. og indiske Suprajit og Wabbco.

- Firmaet er billige med en P/E på 5 , og hvis man gerne vil have noget klassisk industri, og man tror på, at bilindustrien ikke er på vej ind i en permanent krise, er det et godt bet inden for den branche, udtaler Thomas Tang'