Det gør nærmest ondt i øjnene, når man åbner sin netbank og tjekker størrelsen på den næste ydelse på boliglånet.
Renterne er banket i vejret de seneste par år, og danske boligejere betaler mere og mere for at bo i deres egen bolig.
I marts måtte boligejerne hive hele 5,52 milliarder kroner op af lommen i renter og bidrag på deres boliglån til realkreditinstitutterne, viser nye tal fra Nationalbanken.
På bare et år er rentebetalingerne steget med mere end milliard kroner, og i dag lyder den gennemsnitlige rente inklusive bidrag på boligejernes realkreditlån på 3,46 procent mod 2,67 procent for et år siden og bare 1,56 procent for to år siden.
Den gennemsnitlige bidragssats er i samme periode faldet en smule, så stigningen skal tilskrives renterne, skriver Arbejdernes Landsbank i en kommentar.
Den voldsomme stigning i boligejernes rentebetalinger bliver også berørt i den spritnye episode af B.T.-podcasten ‘Spar Kassen’ med boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann og cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen som gæster.
I 2023 landede boligejernes rentebetalingerne på i alt 59 milliarder kroner mod blot 33-34 milliarder kroner i 2020 og 2021.
»Det er noget, der kan mærkes,« lyder det tørt fra Lise Nytoft Bergmann.
Og det er netop det, der er meningen.
Centralbankerne har nemlig hævet renterne for at tøjle den løbske inflation, der fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
Og når renterne stiger, er boligejere, virksomheder og andre med lån tvunget til at bruge en større del af deres penge på rentebetalinger. Penge, som så ikke kan bruges på for eksempel restaurantbesøg, ferierejser, køb af ny fladskærm, møbler og andre varer og tjenester.
»Det har man også kunnet se i økonomien i løbet af 2022 og starten af 2023, hvor de her rentebetalinger begyndte at stige for de fleste. Der så vi et mærkbart fald i privatforbruget. Hvis man skal sætte det i relief, svarer det nogenlunde til, hvad vi så under finanskrisen,« forklarer Søren Kristensen.
Når danske boligejere ikke har måttet gå fra hus og hjem, skyldes det hovedsageligt to forhold, påpeger Søren Kristensen.
For det første har danskerne lært af finanskrisen og sparet op til dårligere tider. Danskerne havde altså mange penge på kistebunden at stå imod med, da energi- og inflationskrisen ramte, og renterne bankede i vejret.
For det andet har finanssektoren og lovgiverne også lært af finanskrisen. Det har ført til en langt strammere kreditgivning, så boligejerne netop kan tåle rentestigninger.
»Det har været en rigtig god ting, må man konstatere,« siger Søren Kristensen.
Markedet forventer, at renterne har toppet, og at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil begynde at sænke renten til juni. Det har stor betydning for danske boligejere med variabelt forrentede realkreditlån, da ECBs ledende renter smitter direkte af på de korte, variabelt forrentede realkreditlån som for eksempel F-kort.
Noget mere trægt ser det ud for boligerne med fastforrentede realkreditlån.
Renten på deres lån er nemlig dybt afhængig af den ledende rente i USA, og selvom markedet forventer, at Den Amerikanske Central Bank (Fed) lige stå stille vil sænke renten i løbet af i år næste år, er det næppe nok til at sænke renten nævneværdigt på de lange fastforrentede realkreditlån herhjemme.
Markedet har nemlig allerede indregnet hovedparten af de forventede rentesænkninger fra Fed i kurserne og renterne på de 30-årige, danske realkreditobligationer med fast rente.
Boligejere landet over venter utålmodigt på, at renterne begynder at falde. Hvad skal der til for, at det sker, og er der en udvej, hvis renterne forbliver høje? Få svarene i denne episode af B.T.-podcasten 'Spar Kassen'.
