Henter kommentarer

Flere jokere og tømmermænd: Sådan spår seniorøkonomen, at boligmarkedet vil udvikle sig i 2024


Boligmarkedet kan starte året ud med en hård omgang tømmermænd i hovedstaden, og så er der en række jokere, der kan afgøre, hvordan det hele ender, når året er omme.

Sådan lyder det fra seniorøkonom i Realkredit Danmark, Haris Coric, der har kigget i krystalkuglen for at se, hvad der er i vente på boligmarkedet i 2024.

At året kan være præget af ubehagelig hovedpine i København, skyldes, at meget af den aktivitet, der normalt ville ske i løbet af starten af året, formentligt allerede fandt sted i slutningen af 2023.

Årsagen er de nye boligskatter, som særligt er relevante for ejerlejlighedsejere i København, hvor der er lagt op til stigninger i skatten. Den skat har dog været mulig at undgå, hvis man inden rådhusklokkerne ringede 2024 ind, havde overtaget en ny bolig.

»Derfor kan året indledes med en hård omgang tømmermænd for boligpriserne i København, da både en faldende efterspørgsel samt udsigten til en højere boligskat kan danne grundlag for prisfald,« skriver seniorøkonomen i en analyse om året, der netop er skudt i gang.

Læs også: Blå tænketank: Boligejerne bør kunne indløse skatterabat på én gang

Dog er markedet for ejerlejligheder i København blot en mindre del af boligmarkedet. Zoomer man ud og kigger på det brede boligmarked, vil den nye boligskattereform ifølge Haris Coric give en ekspansiv effekt, mens der samtidig er udsigt til en solid fremgang i købekraften i år.

Seniorøkonomen fremhæver blandt andet, at det vil være med til at understøtte parcelhusmarkedet. Generelt venter Haris Coric at se stigninger i huspriserne i år.

»Formentlig i omegnen af 0-3 pct. i fremgang,« skriver han og tilføjer, at stigningerne vil være drevet af »solid fremgang« i købekraften og en »forhåbentlig blød landing af dansk økonomi.«

Når det kommer til jokerne på boligmarkedet, vil den første være hvor stor en opbremsning, der vil ske i økonomien i kølvandet på de pengepolitiske opstramninger samt hvor stort gennemslaget bliver på arbejdsmarkedet.

Læs også: Boligejerne betaler historisk meget i renter

Den anden joker handler om renteudviklingen.

»Kommer vi til at se, at renterne falder noget tilbage – og hvor meget mangler vi endnu at se af negativ priseffekt fra de store rentestigninger gennem 2022 og 2023?« lyder det retorisk fra Haris Coric. 

Han forklarer, at det typisk tager 1 til 2 år før, at den fulde effekt af rentestigninger er slået igennem på boligmarkedet.

»Og grundlæggende set er de fleste økonomer nok overrasket over, hvor modstandsdygtigt boligmarkedet har været over for stigninger i realkreditrenterne på i omegnen af 4 procentpoint over de seneste par år,« skriver han.

Når Haris Coric kigger længere ind i 2024, er der et andet sted, han også venter en stigning. Det drejer sig om antallet af tvangsauktioner. 

Læs også: Så meget mere bolig kan du få for de samme penge, hvis du tager 11 minutter med S-toget

Selvom langt størstedelen af danskere med et realkreditlån klarer sig gennem de seneste års voldsomme rentestigninger, kan der være flere, der er presset i deres daglige økonomi.

»De høje renter vil formentlig betyde, at der vil være lidt flere boligejere, der vil kunne komme i økonomiske problemer – især fordi der er boligejere, som fortsat står over for en rentetilpasning med større rentebetalinger til følge,« skriver han og tilføjer:

»Det er også en af grundene til, at vi venter at se en stigende tendens i antallet af tvangsauktioner gennem 2024 sammenlignet med de senere år. Det er dog fra et lavt udgangspunkt, og samtidig venter vi ikke nogen større stigning, da mange boligejere netop har en robust økonomi, og vi samtidig også ser ind i et fortsat robust arbejdsmarked og høj lønvækst.«

Seniorøkonomen slår fast, at det er vigtigt altid at være ydmyg over for prognoser, da mange elementer kan afgøre, hvad retning boligmarkedet vil bevæge sig mod.

Læs også: Boligøkonom advarer: Disse boligejere kan 'risikere at stå med håret i postkassen'

Læs også: 3 milliarder kroner er sendt retur til de danske boligejere