En af Danmarks største aktier er værd at købe.
Det slår Jyske Bank fast, efter banken har set en af landets største og mest populære danske aktier efter i sømmene.
Det er aktien A. P. Møller-Mærsk, som Jyske Bank har set på. Aktien er faldet 27,3 pct. i løbet af de seneste 12 måneder, men Jyske Bank anbefaler sine kunder at købe den, viser Bloomberg-data.
Læs også: Aktiemarkedet buldrer afsted – kan det fortsætte året ud?
Jyske Bank vurderer, at aktien kan stige helt op til 13.000 kr. Det indikerer et kurspotentiale på mere end 24 pct. De store børshuse er dog splittede om, hvad aktien er værd. For at forstå det, begynder vi et andet sted.
Mærsk er et af verdens allerstørste containerrederier. Størstedelen af mærsks omsætning kommer af, at Mærsk fragter varer rundt i verden, mens den resterende del kommer fra havnedrift, forsyningskædestyring og eksempelvis spedition. Mærsk er en cyklisk aktie, der vinder på et opsving i økonomien.
Det er vigtigt, fordi investorerne syn på Mærsk – og Mærsks egne forventninger til fremtiden – er påvirket af truslen om en økonomisk nedtur i form af en recession.
Læs også: C25-topchef køber aktier for 1,6 mio. kr.
Analytikerne holder derfor øje med fragtraterne, altså hvad rederiet kan tjene på at fragte varer rundt i verden. Mærsk oplevede i 2022 et rekordår, men Mærsk har kurs mod en periode, hvor der på kort sigt er sorte skyer forude på grund af den faldende økonomiske aktivitet, vurderer Jyske Bank.
Banken ser ikke desto mindre positivt på den danske folkeaktie:
»Hvis vi tager de langsigtede briller på, så er vi ikke i tvivl om, at Maersk er blandt de absolut bedste i containershipping-industrien, og at de står stærkt rustet til fremtiden,« lyder det.
Mærsk er hjulpet af, at selskabet på længere sigt har en meget stærk balance og en høj andel af volumen på kontrakt. Det fjerner en del af usikkerheden, mener Jyske Bank.
Læs også: Advarer mod kendt aktie: Den kan snart blive meget mindre værd
Men analytikerne er dybt splittede om, hvordan man skal handle Mærsk-aktien nu.
Der er ifølge Bloomberg 28 analytikere, der har dækning af aktien. Af dem har 8 en købsanbefaling, mens 9 analytikere har en hold-anbefaling, dvs. at de anbefaler, at du holder fingeren fra handelsknappen og afventer udviklingen – uanset om du har den i porteføljen eller overvejer at sælge den.
11 af analytikerne har en sælg-anbefaling.
Læs også: Bestyrelse køber op i slagtet dansk aktie – 'det kan blive år 2024's lottokupon'
Ser man på analytikernes kursmål, altså hvad analytikerne i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, så ser de aktien stige næsten 9 pct.
De vurderer, at Mærsk-aktien kan bevæge sig imod 11.524 kroner, hvor den nuværende pris lyder på 10.575 kroner.
Den, der er mest positiv over for Mærsk-aktien, er Stifel og BNP Paribas Exane, der begge har en købsanbefaling og et kursmål på 20.000 kroner.
I den modsatte ende af skalaen finder man banken BM Pekao, der har en sælg-anbefaling og et kursmål på 7.996 kroner.
Læs også: Selskabet er under afvikling, men aktien brager i vejret
Læs også: Dansk aktionærværdi krakeleret: 'Trist, men vi har forsøgt alle muligheder'
