Den omvendte verden: Tyskland i recession, Grækenland på vej op i gear

Da den tyske parlamentariker Josef Schlarmann, i 2010 foreslog, at den græske regering “solgte nogle øer” for at betale af på den store statsgæld, havde han næppe forestillet sig, at Tyskland ni år senere ville være i recession, og græsk økonomi på vej ud af krisen

I det sidste årti har vi nærmest vænnet os til, at Grækenland var i permanent økonomisk krise, og i 2010 gik landet i princippet statsbankerot. Men nu er historien imidlertid en anden. I de senere år har græsk økonomi atter fundet fodfæstet, langsomt, men sikkert.

Det såkaldte indkøbschefindeks, PMI, der blev offentliggjort mandag, illustrerer meget klart situationen. Mens PMI faldt yderligere i Tyskland, som ellers er blevet set som Europas mest robuste økonomi, så holdt det græske PMI sig på et ganske højt niveau noget over 50, der normalt siges at være grænsen for, om en økonomi er i frem- eller nedgang.

Godt nok faldt græsk PMI en smule til 53,6 i september fra 54,9, men det er fortsat mere end ti indekspoint over tysk PMI, der faldt til 41,7 i september, det laveste siden 2009.

Vi er altså nu i den paradoksale situation, at græsk økonomi bevæger sig ud af krisen, mens tysk økonomi er på vej ind i en kraftig vækstopbremsning.

Nu er en opbremsning i tysk økonomi naturligvis ikke godt for nogen lande - heller ikke Grækenland - og en tysk recession bør bekymre alle i Europa, men set fra et græsk perspektiv kan man da i de i det mindste ikke længere anklages for at være roden til de europæiske vækstproblemer - snarere tværtimod.

Godt policy-mix bag vækstsucces

Men hvilke faktorer er det så, der har skubbet græsk økonomi op af den største økonomiske og finansielle krise siden depressionen i 1930’erne?

Lidt forsimplet sagt, blev blødningen i græsk økonomi stoppet af Den Europæiske Centralbank, ECB, da denne indledte de såkaldte kvantitative lempelser i 2015, og selvom der siden da har været en række politiske setbacks, så er det overordnet set gået fremad økonomisk de sidste fire år. Blandt andet er arbejdsløsheden faldet med omkring 10 procentpoint i de senere år til 17 pct. Det er fortsat meget højt, men altså betydeligt lavere end for få år siden.

De europæiske pengepolitiske lempelser lagde således et relativt solidt grundlag for græsk økonomi og betød samtidig, at skiftende græske regeringer i de senere år har kunnet fortsætte konsolideringen af de offentlige finanser.

God nok er den græske offentlige gæld fortsat ekstremt høj, 180 pct. af BNP, men gældsudviklingen er i de senere år stabiliseret, og de løbende renteudgifter er nu gradvist faldende.

Konsolideringen af de offentlige finanser har i høj grad hjulpet til at berolige investorer og ikke mindst de internationale kreditorer, hvilket bedst ses af det faktum, at de græske statsobligationsrenter er faldet kraftigt. Således var den 10-årige græske statsobligationsrente i 2012 et godt stykke over 30 pct. I dag er den tilsvarende rente faldet til 1,4 pct.

Endelig er der gennemført en række strukturelle reformer, der nu også er begyndt at understøtte den økonomiske vækst.

Ny reformorienteret regering

I juli vandt det reformorienterede og konservative parti Ny Demokrati det græske parlamentsvalg, og det varede ikke længe, før den nye premierminister, Kyriakos Mitsotakis annoncerede en række vidtrækkende reformer med det formål permanent at løfte den græske vækst.

Overordnet består den nye regerings økonomiske politik af tre spor, et finanspolitisk spor, et reform- og et bankspor.

Det finanspolitiske spor har primært til formål at fortsætte konsolideringen af de offentlige finanser ved at lægge låg over væksten i de offentlige udgifter og samtidig reducere især kapitalbeskatningen for at tiltrække udenlandske investeringer. Konkret er det regeringens målsætning at tiltrække udenlandske investeringer for 100 mia. euro og få landets status hos de internationale kreditratingbureauer tilbage til “investment grade”.

Reformsporet består af en lang række tiltag, som overordnet har til formål at fjerne unødvendig regulering og generelt forbedre erhvervsklimaet. Reformerne sigter samtidig mod at gøre det græske arbejdsmarked mere fleksibelt.

Banksporet har primært haft til formål at fjerne alle tidligere kapitalrestriktioner. Disse reformer er allerede gennemført. Derudover arbejder regeringen med forskellige tiltag for at understøtte den græske banksektor, der i høj grad tynges af en stor mængde såkaldte non-performing loans.

Markedet tror på det græske mirakel

Om den græske regering vil lykkes med de foreslåede reformer er fortsat et åbent spørgsmål, men investorerne deler tilsyneladende optimismen om udsigterne for græsk økonomi. Således er det græske eliteaktieindeks, ASE, steget med mere end 40 pct. i år - markant mere end i det meste af resten af Europa.

Og én ting er i hvert fald sikkert - lige nu er der i hvert fald ikke behov for at sætte nogle græske øer til salg. Modsat så har tyskerne pludselig ikke så meget råd til dem mere.