»Hvorfor er aktierne steget så meget?«
Det er et af de spørgsmål, som jeg oftest bliver stillet, specielt for tiden.
Til trods for COVID-19 steg aktierne voldsomt i 2020. Det danske C25-indeks steg mere end 30 pct. sidste år og handler nu til en pris relativt til den historiske indtjening på 34x, mens det de sidste 5 år har været omkring 23x.
Jeg forstår det ikke altid selv, men en af de forklaringer, som jeg selv oftest tyer til, når jeg bliver spurgt er: »Det skyldes nok de meget lave renter.«
Som de fleste har lagt mærke til, så er renterne meget lave for tiden og har været det i mange år. Når renterne falder, plejer de fleste at sige, at det er godt for aktiemarkedet, fordi alternativet til aktier bliver dårligere (TINA – There is no alternative), samt at afkastkravet falder.
Den sidste del kræver vist en forklaring. Hvad vil afkastkrav sige? Når man skal værdiansætte en virksomhed, prøver man at finde ud af, hvor mange penge virksomheden kan tjene i al evighed, og herefter hvad de penge er værd i dag.
Regel nummer 1 i finansiering er, at penge i morgen er mindre end penge i dag. Dette skyldes blandt andet, at penge har tidsværdi, du kan investere pengene og tjene flere penge på din investering over tid.
Når man prøver at finde ud af, hvad penge er værd i dag, bruger man et afkastkrav – altså et miks af, hvor meget aktionærer og gældshavere kræver i afkast.
Når renterne falder, falder det her afkastkrav typisk, fordi investorer ikke har andre steder at placere deres penge.
Rationalet er til at forstå og er også relativt enkelt, men det er nok desværre ikke den fulde sandhed.
En af de vigtigste årsager til, at det ikke nødvendigvis er korrekt, er, at det lave rentemiljø blandt andet vil være udtryk for lav forventet økonomisk vækst. Det vil altså sige, når værdiansættelsen skal udarbejdes, og man vælger at nedsætte afkastkravet, så burde man for de fleste virksomheder også nedsætte vækstforventninger, hvorfor virksomheder ikke nødvendigvis burde få meget højere værdiansættelser.
Hvis vi betragter data er der to populære eksempler.
Det første er Japan, som har haft faldende renter de sidste mange år og en rente på omkring 0 siden 2016, dog er værdiansættelserne i Japan ikke noget at råbe hurra for.
Et andet eksempel er Tyskland, som generelt har haft en pris relativt til indtjeningen mellem 10 og 20x siden 2000, over den samme periode er renterne på tyske 10 årige obligationer (bunds) faldet omkring 6 pct. til nu -1 pct.
Heller ikke hvis vi ser på det amerikanske aktiemarked siden 1872, er der en direkte sammenhæng mellem høje værdiansættelser og lave renter.
Der er en stor akademisk disussion om lave renters effekt på aktiemarkedet og på alle mulige andre påvirkninger på økonomien. Dog bør du som investor være opmærksom på, at lineære sammenhænge sjældent gælder i finansverdenen, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem lave renter og høje værdiansættelser.
Læs også: Akademikerne og aktierne: Tager Robinhood fra de fattige og giver til de rige?
Læs også: Sandheden og løgnen om Bitcoin – historiens største boble? Del 4
