Emnet kan blive et afgørende tema mange år frem, hvis hypotesen om start af en ny opadgående trend i renteniveauet er korrekt.
Det er dog early days, og udviklingen er knapt kommet i gang. Uanset trægheden forekommer uklarheden på kort sigt ikke at udgøre en egentlig stopklods, idet situationen er tilspidset og klar til en ny udvikling kan begynde. Perspektivet repræsenterer et historisk omskift og indledning af en ny trend for renteforholdene med retning Nordøst. En fase på 35 år med faldende og til sidst ekstrem lav rente i Vestlandene er forbi.
Mange mennesker hænger fast i indtryk og erfaringer fra fortiden. De gode gamle dage med renter nær nulpunktet kommer næppe igen. Ideen om at kunne banke inflationen ned til et par procent igen for at forhindre et løft i renteniveauet er ønsketænkning. Vi må imødese skift til en Ny Normal.
Usikre forventninger og omskift er en udfordring
Vi befinder os i et vadested, hvor en række væsentlige økonomiske forhold er ved at skifte karakter. Uklarhed og omskift er altid farlige. Vi må påregne højere og mere svingende inflation, herunder flere åbne stridigheder om lønforhold. Arbejdstagerne vil indse, at vi lever i en markedsøkonomi, hvor alle prøver at rage til sig. Derfor er det dumt at låse sin løn fast flere år frem. Et sælgers marked giver mulighed for at opnå en højere pris, og nu er det ved at blive lønmodtagernes tur. Epoken med en fredsommelig aftaleøkonomi er ved at være forbi.
Truslen er indledning af et forløb med en pris-lønspiral i USA. Den amerikanske centralbank, Fed, er handlingslammet og slet ikke klar til at dreje pengepolitikken over mod en effektiv stramning. Det kunne udløse en chokreaktion på et tidspunkt, hvor økonomien skal vise evne til at præstere et selvbærende opsving efter et par år med Corona og ekstremt store statsunderskud.
Læs også: Lau Svenssen: Rentestigning vil kaste skygger ind over aktiemarkedet
Heldigvis ser startfasen for rentestigninger ud til at blive mindre dramatisk, idet Fed i USA og ECB i Euroland knapt nok har erkendt situationens karakter med alvorlige udfordringer og behov for opstramninger. Det indebærer til gengæld en anden risiko, nemlig overreaktioner i de udspil som de efter en forsinkelse vil sætte i gang, når de selv er blevet klar til handling eller udviklingen skriger på øjeblikkelige indgreb. Fed’s troværdighed er på spil.
Kan aktiemarkedet klare rentestigninger?
Den største umiddelbare risiko i relation til aktiemarkedet er derfor muligheden for et chok, hvis der pludselig lanceres en markant renteforhøjelse. Her er USA placeret i centrum, mens Euroland har et tidsmæssigt efterslæb på skønsmæssigt 9-12 måneder. Aktiemarkedet på Wall Street er derfor udsat for de største risici. Det er en farlig cocktail, da det er her aktieboom’et har udviklet sig stærkest.
Worst Case er en rentekrise på obligationsmarkedet, hvis der opstår en blackout situation med massive udsalg fra en stribe investorer, som søger at afværge risikoen for kurstab ved en stadig mere sandsynlig markant stigning i renteniveauet. Det vil ligne forholdene under en truende devaluering. Alle vil sælge, og ingen vil købe. Centralbanken vil være alene om at modstå presset, og det vil i praksis svare til at yde beskyttelse af obligationsejerne mod kurstab. Ikke smart. Renten må få lov at ryge op på et højere niveau, hvor investorerne atter vil være parat til at eje dem og yde statslån.
Best Case er et forløb, hvor renteniveauet gelejdes opad i et forløb over mange måneder og rentesatserne i centralbanken reguleres med i synkroniseret takt.
Formentlig skal USA-renten for 10-årig statsgæld op i intervallet 3,0-3,5 pct. før investorerne vil udvise fornyet købelyst. Disse aktører på markedet må formodes at fokusere på realrentens højde, men det er svært at bedømme, når inflationstakten er gået amok og forhåbentlig vil blive dæmpet ned mod et nyt men højere niveau. Det seneste inflationstal i USA er 7,5 pct. år/år opgjort i januar. Hvis normen for inflation i de nærmest kommende år bliver 3-5 pct., skal renten jo markant højere op end 3,0-3,5 pct. Det vil kun være en trappeafsats på vej opad.
Aktiemarkedet er nervøst anlagt omkring kommende ændringer i Fed-rentepolitik. Der er også udsigt til en ny situation, hvor obligationer kan begynde at blive et reelt alternativ til placering af penge i aktier. Langsom rentestigning med kurstab på obligationer er dog en fase, hvor aktier ikke presses direkte fra rentesiden.
Læs også: Lau Svenssen om inflation og renter: Hvad er gået galt?
Bredt betragtet er der ikke grund til rentebekymring før renterne har passeret 3,0 pct. Indtil det punkt er penge fortsat næsten gratis. Balladepunktet består i risikoen for eventuelle chokreaktioner ved en pludselig renteforhøjelse af væsentlig størrelse, omtrent 0,5 pct., fra Fed’s side. Snik-snak-pågangene i banksektoren taler om en række små trin på hver kun 0,25 pct.
Det andet risikoforhold handler om et forløb med en hurtig optur i renterne på USA-obligationer, kurstab herpå og risiko for et blackout på obligationsmarkedet. Euroland vil så blive trukket med, og derved vil ECB vil miste fordelen ved at sidde i baghånd i forhold til Fed. Ikke godt for os.
Konsekvenser for kursniveauet på aktiemarkederne
Højere rente vil betyde lavere P/E-kvoter på aktierne som spejlbillede af forhøjelsen af afkastkravet. Jo højere og mere anspændt kursniveau for en aktie eller sektor, des større følsomhed. Da det brede marked for aktier ikke er meget højt prissat i Europa, burde påvirkningskraften ikke blive voldsom eller faretruende.
Samme pæne robusthed skal man næppe forvente af tidens førende superaktier inden for IT og moderne digital økonomi. Balladepunktet her er børsmæssig overophedning og opskruede forventninger til fremtidig vækst og afkast i deres respektive former for forretning. Et markant løft i renteniveauet kan derfor true det høje kursniveau.
Konklusion
Vi befinder os i en særpræget situation på finansmarkederne. Rentevåbnet har været overbelastet i årevis. Alle ansvarlige har gang på gang søgt at udskyde en normalisering. Bekymringen på nuværende tidspunkt er, at det vil bremse det økonomiske opsving efter Corona og belaste statsfinanserne med højere renteudgifter, som så vil kræve besparelser og højere skatter. Samtidig har minimale renter givet et enormt boost til værdien af fast ejendom og aktier. Disse formuegevinster styrker både købekraften i opsvinget og tilfredsheden med det politiske system.
Priserne på fast ejendom påvirkes hurtigt af højere rente, og den effekt ser allerede ud til at være sat i gang. Festen på boligmarkedet dæmpes. Aktierne burde generelt kunne slippe pænt igennem den første fase med rentestigninger, da påvirkningen vil være moderat i en tid med højt aktivitetsniveau. Det samme kan man ikke satse på med aktier af FAANG+ typen.
Uanset denne generelle beroligelse skal det påpeges, at kursforløbet for aktier i USA og Europa ser ud til at være nået et tidspunkt med mulighed for en Bear Market Test af styrken i markedet. Tommelfingerreglen er efter min vurdering udsigt til 20 pct. kursfald regnet fra All Time High. C25 indekset vil dermed kunne ryge ned mod 1.600 med risiko for 1.500 som bund. Det vil kunne indtræffe, hvis de andre landes børsmarkeder kommer med en forsinket negativ ringvirkning efter vi i forvejen har taget større tab end de fleste andre lande.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Måske har Fed ligefrem en interesse i store aktiefald
Læs også: Maj Bank: Tænk langsigtet, når kursudsvingene er store
