Svaret er Ja. Der er risiko for en dramatisk afslutning af nul-rente epoken.
Jeg har for nylig skrevet en redegørelse om årsager og mulige følgevirkninger. I denne artikel vil jeg se nærmere på aktiemarkedets eksponering og modstandskraft under et sådant forløb, hvor de ydre forhold på kapitalmarkedet ændrer sig med et pludseligt kvantespring for renterne på muligvis +1-2 pct. i Euroland i stedet for et normalt, langsomt forløb med rentestigning over flere år. Hvis det indtræffer, vil der være tale om et jordskælv. Men forinden kan der jo ske en drejning som følge af andre forandringer? Verden er åben. Mange faktorer og politiske kræfter søger at gøre sig gældende. Generelt prøver magteliten at bevare kontrollen ved at sikre ro og orden.
Balladepunktet omkring renterne er, at pengepolitikken har været (mis-)brugt i al for stor udstrækning. Renten opfattes fra politisk/regerings side som en ”gratis parameter” – free lunch. Man har derfor malket koen igen og igen uden at se nogen begrænsninger eller behov for ro og normalitet. Mest mulig rentehjælp længst mulig. Per definition må det ende med overbelastning. Ingen ansvarlig myndighed/person vil frivilligt standse udnyttelsen af en ”gratis” metode til økonomisk stimulans. Sagen er nemlig, at nulrenter ikke er gratis og uden konsekvenser. Magteliten bærer ansvaret for denne uansvarlige linje/politik, som blev påbegyndt efter Finanskrisen i 2008.
Nu ser eventyret ud til at stå over for en abrupt afslutning. Opsvinget efter Corona-nedlukningerne skal nu til at tage fart, og den globale vækst i 2021 formodes at blive på over 5,0 pct. Et rebound. Der er allerede Cost Push inflation, leveringstid og mangel på stadig flere ting. Demand Pull inflation er særdeles synlig og drives af (for) lav rente og stigende priser på fast ejendom. Det er grundlag for et boom i byggeri og renovering af boliger. Mange unge kaster sig ud i deres første boligkøb (ofte med hjælp fra forældrene) for ikke at komme sent. Så er du ”lost” fra at få del i de mulige fremtidige kapitalgevinster fra yderligere prisstigninger.
I Danmark vejer festen for ejerboliger tungere end aktier opgjort i absolut værdigevinst. Omvendt er statsfinanserne ramt af nedlukningen af økonomien, Corona-merudgifter inklusive mink-massakren og andre krisepåfund samt udgifter til støtte, hjælp og genstart. Social(-ismen/demokratismen) med Superstaten har sat ny rekord i sin magt og vælde. Som en slags naturlov betyder det desværre, at Magteliten fattiggør landet samlet set – men nogle indbyggere mere end andre, idet der tages behørigt positivt hensyn til partiernes formodede vælgersegmenter i befolkningen. Lighed er dække for pamperi og nepotisme, altså politisk styret misbrug af befolkningens indkomstdannelse.
Kan et rentehop på +1-2 pct. udløse en aktiekrise?
Ja, det må man formode, da der vil blive tale om et chok. Ingen er forberedt på et sådant blackout. Finansbranchen nærer blind tillid angående adgang til uendelig hjælp og støtte hos de altid venlige centralbanker. De lader sig for deres vedkommende tydeligt dirigere af hensyn til landets regering (politisk flertal). Det ligner 2. Verdenskrigs desperate tyske opråb til befolkningen om ”Den totale krig”, der skulle mobilisere alle ressourcer i den nationalistiske kamps slutfase. Tysklands befolkning kom da også til at betale en høj pris for deres (demokratiske) valg af denne krigerkult som politisk ledelse.
Denne gang er alle ressourcer allerede sat ind i form af nul-renter og uhørt store underskud på statsfinanserne. Økonomien skal sparkes i gang igen - efter de nedlukninger, som de selvsamme politikere beordrede. Der er ingen reserver i baghånd, og ethvert afbræk vil ramme hårdt.
Pilen peger entydigt nedad for aktierne, hvis renten stiger væsentligt og/eller hurtigt. Et forløb med et blackout og spring opad for renteniveauet i løbet af kort tid kan udløse et chok og dermed massive udsalg af aktier. De mest hotte børsselskaber (NASDAQ 100 sortimentet inden for IT og moderne digital økonomi, gætter jeg på) med astronomiske børsværdier kan blive ramt af et frit fald. Ingen vil kunne stå imod. Hvem vil købe? Ingen.
Efter et chok skal der findes et nyt niveau for renterne. Men hvor vil det ligge? Mit gæt for en 10-årig statsobligation er +1-2 pct. højere i Euroland, og +1,0 pct. i USA, som i dag er renteførende. Der vil være tale om flere negative faktorer på en gang: ophør af en skæv situation med uholdbart lave renter, krav til indregning af stigende inflationsforventninger og påvirkning fra en højere risikopræmie på statsgæld (lavere credit rating vil presse sig på).
Man må forvente et Ping-Pong forløb (iterativ proces) mellem obligationer og aktier, som vil påvirke hinanden. Overordnet betragtet vil obligationer skifte trend og indlede et ensrettet forløb opad for renterne (nedad i kursværdi). Aktier vil blive udsat for negativt pres fra en sådan deroute. Det vil både nedsætte P/E-niveauet (lavere kapitaliseringsfaktor) og dermed sænke kursniveauet og gøre obligationer til et reelt alternativ igen til aktier som placering. I dag er bonds YT.
Worst case er muligheden for en børskrise udløst af et abrupt hop opad for renterne og dermed enorme kurstab på værdien af obligationsformuerne (læs: pensioner). Spring er farlige. Langsom udvikling er godt. Sådan fungerer finansmarkedet, der elsker: ro, renlighed og regelmæssighed.
Perspektivet er et drop i kursen (nutidsværdien) på obligationer. Dermed vil dette aktiv pludselig forsvinde som en formodet Safe Haven – og andre sikre steder findes ikke. Det er slut med at finde et robust gemmested til sine penge – ud over guld, som måske vil få chance som en ny men meget mindre Safe Haven. Der vil nemlig hurtigt blive pladsmangel i denne ”havn”. Dens format er lille set i forhold til det enorme obligationsmarked. Muligheden for et guldboom er en parentes i det store spil om rentestigning og aktieudsigter. Alle former for aktiver vil falde i pris – også fast ejendom.
(Regibemærkning til læserne og mig selv: Muligvis er det derfor nu tid til at starte opbygning af en position inden for guld/guldminer?)
Chok – IT-børskrak – Indeksfonde ryger med i slipstrømmen
Rækkefølgen i begivenheder udløst af et kvantespring opad i renteniveauet er svær at vurdere. Man kan i hvert fald ikke se på erfaringer fra en tilsvarende situation - for det er aldrig sket før. Nulrenterne omtales da også som historiens største pengepolitiske eksperiment. Er det slut nu?
Rentespøgelset er indtil videre kun blevet observeret som en skygge, og det kan muligvis blive opsnappet og stoppet tilbage i sit bur? De fleste økonomer i store finansielle institutioner er konsensusorienterede og vil – i det mindste udadtil - berolige og hylde Systemet for dets imponerende evne til at klare ethvert problem (ved hjælp af udstedelse af endnu flere penge), så det må man have tillid til vil fortsætte i det uendelige. Don’t Worry, Be Happy……
Historiens store ur ser dog ud til at være ved at falde i slag. Et tungt slag. Forandringer trænger sig på
Perspektivet for et forløb kan være følgende: Et spring opad for renterne vil kunne ramme Euroland først og i størst omfang. USA kan så blive trukket med i halvt tempo, men Dollar vil blive svækket i forhold til Euro. En generel rentestigning i resten af verden vil brede sig fra USA. UK er i risiko for en særlig dyb krise økonomisk og samfundsmæssigt. Det bliver deres eget problem. EU-ledelsen vil se passivt til og i smug glæde sig over et skrækeksempel på negative konsekvenser af en EU-exit. Medlemslandene vil bakke op om EU som en fælles tryghedsskabende ramme i en ond verden.
Selv om Euroland formentlig er i fare for det største og mest overraskende rentehop, er det USA’s ekstremt høje kursniveau for IT-aktier, som kan blive ramt af en bølge af udsalg. Jeg gætter på et frit fald i de hotte papirer, da alle og enhver med et fingerknips har opdaget, at der faktisk var tale om en boble – men den var bare så stor, at de godtroende investorer slet ikke kunne se den! Hvem vil købe disse aktier i en situation med frit fald? Ingen. Den naive satsning blandt mange investorer og ”professionelle” forvaltere på indeksbaserede porteføljer har ført til stor vægt i netop disse hotte aktier, da de jo udgør en voksende del af USA-markedet. Hvis børsfesten pludselig er forbi, skal der derfor sælges ud fra den side uanset om aktierne falder aldrig så meget. Folk vil have cash i stedet for aktier under en nedtur. Begejstringen for gennemsnitsløsningerne (markedsvægt) med lave udgifter i form af ETF’er o.lig. kan udvikle sig til en selvskabt fælde.
Et IT-krak er en klar mulighed som første led i et drop på aktiemarkedet. Finanssektoren kan også blive ramt af turbulens, da de både må påregne kurstab på deres obligationer og får udsigt til uventede kredittab på lån til fast ejendom.
Låntagere med Flex-lånevilkår (variabel rente) kan blive en særlig udsat gruppe. Skift til fast rente er derfor et relevant spørgsmål for dem, mens det endnu er ”fredstid”.
Spredning af negative bølger fra et sammenbrud blandt de hidtil mest hotte aktienavne og nye giganter i børsmarkedet vil primært ramme USA. Stormagten vil derved miste sin eneste og afgørende erhvervsmæssig dynamik. Indbildt velstand baseret på oppustede børsformuer er passé. Markedet tog for meget forskud på en formodet fantastisk fremtid og skal finde tilbage til sporet i den virkelige verden.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Holder farten i autodele?
Vækstforstyrrelse – Sektorrotation
Hvis der indtræffer et gevaldigt IT-krak i USA og spredning af negative bølger herfra, må der påregnes et afbræk i det økonomiske opsving. Men det bliver kun en pause - med mindre det bliver startskuddet for bredere samfundsmæssige omvæltninger. Den almene tillid til de udlevede vestlige demokratiers elite-partisystemer har i årevis været under pres, men det er lykkedes at holde folk hen med snak og nye forsøg på genopretningsplaner med hjælp til alt og alle. Giv dem teater og brød.
Et løft i renteniveauet vil kunne ramme prisen på alle finansielt orienterede aktiver, især fast ejendom. Det vil derimod næppe udløse mere end forbigående problemer for almindelig produktion og beskæftigelse ud over selve chokket. Byggeriets boom vil dog ebbe ud, da markedet er mættet. Udsigt til langsigtet vækst i 2020’erne vil give grundlag for satsning på almindelige selskaber, altså sektorrotation væk fra IT og over til sund-fornuft aktier i veldrevne selskaber.
Risikoen er derfor, at vi netop nu i start op fasen efter Corona-nedlukningerne kan blive ramt af et rentechok, som udløser et setback i økonomien. Momentum i den store økonomiske maskine er imidlertid i fuld gang med at vinde styrke, og det vil hurtigt kunne genoprette fremgangen. Men der må påregnes et skift væk fra boom inden for IT og fast ejendom til et mere almindeligt og bredt opsving med privatforbruget i centrum. De politisk dirigerede forsøg på statsstyring med alverdens idealistiske profilprojekter inden for grøn energi og andre urentable påfund vil glide i baggrunden. Der mangler købekraft opgjort som den reelle indkomstdannelse ude i samfundet opgjort uden indregning af de politisk fastlagte statstilskud, som er kunstige og skal betales af borgerne selv i form af større statsgæld. Magteliten snyder på vægten ved at udskyde regningerne med statsgæld.
Derfor er tiden kommet, hvor folk vil have ret til ”Value for my own money” og ikke statslig tvang til sponsering af tabsgivende politisk-ideologiske drømmeprojekter med farven grøn.
Hvad gør man så ved det?
Ja, foreløbig er ulykkerne jo ikke indtrådt. Pas på med at være for klog i dit gæt på en mulig fremtidig udvikling, da der kan indtræffe mange udfald. Min ovenstående betragtning skal opfattes som mit forslag og en ramme for videre overvejelser.
Hvis jeg var Flex-låner, ville jeg nu overveje skift til fast rente som en sikkerhedsforanstaltning. Hvis jeg ejede en række Hot Stocks af NASDAQ 100 typen, ville jeg geare ned og overvåge dem tæt. Men jeg ejer ikke en eneste. Den, der har skoene på, må selv mærke, om de klemmer.
Udfordringen er, at alle stoler på, at der vil være tid nok til at slippe ud, hvis boblen skulle briste. Mange nægter at kunne se en boble og håber bare på nye ryk opad for de hotte aktier. Spørg i det mindste dig selv, hvor du så vil sælge dine Tesla aktier og alle de andre raketter? For der må jo være et toppunkt for børskursen, eller hvad? Overvej det i tide. Hvis dykket starter, er det for sent.
Jeg er nemlig bange for, at der ikke bliver tid til at gå fra borde i god ro og orden. Panik. Udviklingen for disse hotte aktier ligner i uhyggelig grad renteboblen: når et forløb er gået godt og er fortsat i mange år, mister vi til sidst evnen til at se klart og vurdere realitetsindholdet.
For os afdæmpede investorer med mere almindelige og forhåbentlig stabile aktier i beholdningen, er der også grund til at udvise øget agtpågivenhed. Mit børsknæ siger stormvarsel. Men det handler mere om at undgå at blive ramt af nedstyrtende vraggods fra et muligt IT-krak og muligheden for et generelt tilbagefald i kursniveauet på børserne. Muligvis skal man rebe sejlene på forhånd ved at sælge lidt ud og dermed gøre sig klar til at kunne samle godbidder op under en nedtur? Min generelle holdning som aktiv, langsigtet investor er, at man aldrig bør gå længere ned end 70 pct. i aktiv vægtandel for sine aktieplaceringer, altså max. 30 pct. cash. Rammen er det beløb, som man samlet arbejder med til brug for placeringer inden for aktier.
Pas på derude. Verden skal nok blive god igen, men først skal vi klare en fase med voldsom turbulens.
Læs også: Morten Springborg: Fart på den grønne bølge i emerging markets
Læs også: Lau Svenssen: Fem scenarier for aktierne i 2021-22
