Når to mega trends kolliderer, opstår der potentiale for massiv forandring.
To sådanne mega trends er dels den enorme luftforurening i mange udviklingsøkonomier, og dels klimaforandringer drevet af voksende drivhusgas udledning. Kina og Indien er nogle af de mest luftforurenede lande i verden, og samtidig de lande, der nok i disse år er mest ansvarlig for væksten i drivhusgasser.
Med jævne mellemrum ser vi billeder fra kinesiske og indiske byer af noget, der ligner tæt tåge. Tågen er et foruroligende billede på, hvor stor forureningen reelt er. Af figur 1 fremgår det, at Kina såvel som Indien har tydelige udfordringer. Mange vil – måske fra Netflix serien ”The Crown” - være bekendt med ”tågen i London” i 1952, der førte til mange 1000 dødsfald, politisk ustabilitet og på sigt lovgivning om bedre luftkvalitet. Tilsvarende ser vi, at luftforureningen i Kina og Indien er enormt upopulær, og vil kunne underminere regeringernes legitimitet, fordi det truer noget så basalt som befolkningens umiddelbare helbred.
Kina har gennem en årrække arbejdet på at fremme vedvarende energikilder. Faktisk har sol og vind energi i Kina oplevet en årlig vækst på 50 pct. i produktionskapacitet i perioden 1990-2019. Kina er i dag verdens førende producent af solenergi, men på trods heraf dækker vedvarende energi fortsat blot 15 pct. af det samlede energiforbrug, mens kul står for over 60%. Ved at udbygge vedvarende energikilder og reducere brugen af kul kan de kinesiske myndigheder slå hele tre fluer med et smæk, nemlig adressere den ekstremt upopulære partikelforurening i Kina samtidig med at verdens største udleder af klimagasser aktivt arbejder på at reducere den globale opvarmning og endelig fremstå som et godt klima-eksempel for verdensbefolkningen, i en tid hvor den ideologiske konflikt med USA skærpes.
Den grønne bølge på tværs af kloden
Over det seneste år har lande, der står for 2/3 af den samlede globale udledning af CO2, forpligtet sig til at reducere deres udledninger til 0 frem mod 2050-60. EU har annonceret ”The Green Deal”, som er målsætningen om at skabe klimaneutralitet i 2050 med balance mellem CO2-udslip og absorbering af CO2 fra atmosfæren. Japan har også sat målet om at blive CO2-neutrale i 2050, og Kina har sat det samme mål blot i 2060. Senest har USA med valget af Præsident Biden også tilsluttet sig 2050 målsætningen.
Skal målsætningen nås står verdenen overfor den største investeringsperiode nogensinde. I figur 2 viser de blå pinde efterspørgslen efter fossile brændstoffer, og de grønne viser efterspørgslen efter vedvarende energikilder frem mod 2060 i Kina. Samtidigt viser den orange linje, at mere end 50 pct. af Kinas energiforbrug forventes at blive dækket af vedvarende energi i slutningen af 2030’erne og 80 pct. i 2060 for at nå målsætningen om CO2-neutralitet. Det estimeres samtidigt, at den nødvendige investering løber op på 6.000-7.000 milliarder USD i løbet af de kommende 40 år. Dette er vel at mærke alene for Kina. Globalt vil dette tal være flere gange større.
Der er ingen tvivl om, at den kinesiske regering har sat en meget høj barre med målsætningen om CO2-neutralitet, men Kina har tidligere demonstreret evnen til at nå ambitiøse langsigtede målsætninger. Energiomstillingen i Kina er på længere sigt også en forudsætning for at det kommunistiske parti bevarer befolkningens opbakning, en støtte der kan gå tabt, såfremt forurening og klimaforandringer ikke bliver adresseret. Samtidig giver det politisk set god mening at forfølge de grønne energiambitioner. Der er nemlig flere jobs inden for vedvarende energi end i kulsektoren i Kina.
Derudover er verdens ti største producenter af sol celler kinesiske, og de har samlet set en global markedsandel på 90 pct. Endelig er 80 pct af Kinas forbrug af olie importeret, og derfor vil et øget fokus på vedvarende energi reducere Kinas afhængighed af importeret energi, hvilket er en akilleshæl for Kina i den voksende konflikt med USA de kommende år.
Vækstmulighed i EM-energisektoren
Vi ser gode investeringsmuligheder inden for vedvarende energi. Dels tror vi, at de langsigtede vindere vil være de selskaber, der forstår at udvikle og producere vedvarende energikilder, men også i særdeleshed de selskaber, der som underleverandører formår at udvikle teknologien bag den grønne udvikling.
Verden står overfor den største investeringsbølge nogensinde, hvilket vil give dekader med strukturelle vækstmulighed indenfor den grønne energitransformation. Dette er de fleste investorer nok bekendt med, men omvendt har danske investorer nok ikke tilstrækkelig fokus på de enorme muligheder, dette giver for selskaber i EM og i særdeleshed i Asien.
Hvordan måles luftforurening?
Luftforureningen måles her via det såkaldte PM 2,5, som er et begreb, der forklarer partikelbestanden i luften. Partiklerne dannes som følge emissioner og kemiske reaktioner i atmosfæren. PM 2,5 er partikler med en diameter på under 2,5 mikrometer – dvs. ca. 33 gange tyndere end et menneskehår, hvorfor de også ”hænger” i luften i længere tid end større og tungere partikler.
Et niveau under 35 på PM-skalaen kan betragtes som et helbredsmæssigt ”sundt” og generelt uskadeligt miljø, så situationen i både Kina og Indien er kritisk, som det også fremgår af figur 1 med blot et par enkelte tal under 35.
Læs også: Kommentar: Sådan er det gået årets børsnoteringer på First North
Læs også: Lau Svenssen: Opkøb af egne aktier – ingen smutvej til en positiv profil
Læs også: Niclas Faurby om bølgen af børsnoteringer: To ting bekymrer mig
