Nogle selskaber kan pludselig bliver bragende succeser, mens andre forsvinder ud i glemslen.
Det kan skyldes fænomenet disruption, hvilket er værd at huske, når vi vælger aktier. Overordnet sker disruption, hvis et tidligere ikke-imødekommet behov kan mødes, eller hvis et betydeligt problem kan løses.
Her er mit bud på, hvordan potentialet af virksomheder, der disrupter, kan vurderes og mine bud på aktier, der kan give enormt afkast ved at disrupte. Men først skal vi lige se på to kendte hændelsesforløb.
Kodak blev disrupted af en gruppe virksomheder, der i fællesskab imødekom et ikke hidtil imødekommet behov, nemlig at vise og dele billeder (selfies, mad-og kæledyrs fotos) og dette med det samme. Hvem kunne have forestillet sig, at Kodaks forretningsområde kunne udvikle sig til en betydelig del af de enorme forretninger, som smartphones, YouTube, Instagram, TikTok, Snapchat er. Det problem
som ’disrupterne’ løste var at kunne dele billeder let og hurtigt. Det øgede værdien af fotos enormt meget. Hvis man dengang havde overvejet, hvordan deling af billeder skulle føre til indtjening, var man måske
gået i gang med at beregne priser på at overføre data med teleselskaber og kommet frem til, at det aldrig ville hænge sammen som forretningsmodel.
Læs også: Derfor er porteføljeforvalteren vild med Netflix-aktien
Historien har vist, at hurtigt og nem deling af billeder var et uerkendt, eller ikke-imødekommet behov, og at det kunne blive til enorme forretninger. Kun hvis man havde haft fantasien til at forestille sig værdien
i deling af billeder, havde man kunne investere efter det.
Den canadiske virksomhed, Shopify, gør det nemt at lave internetbutikker. Da Shopifys grundlægger Tobias Lutke søgte investorer var det svært at finde nogen, der ville investere. Dette skyldtes, at der ikke
var ret mange internetbutikker på det tidspunkt. Så når venturekapitalister prøvede at regne ud, hvad virksomheden kunne blive værd, kunne de ikke se et særlig stort potentiale. Det viste sig imidlertid, at
der var rigtig mange, der gerne ville lave en internetbutik, men før Shopify var friktionen i at få dem lavet alt for stor til, at man kom i gang.
Historien har vist, at der var et stort problem, og at mange var villige til at betale for en løsning, hvis friktionen - altså prisen og indsatsen - blev overskuelig. Kun ved at erkende problemets størrelse og
udbredelse kunne man forudsige den enorme mulighed, der lå i Shopify.
Læs også: Analytiker: Det er nok en lidt overset stjerne for mange danskere
Kodak disruptes af et uerkendt behov, Shopify disrupter ved at fjerne friktion. Fællesnævneren er, at værdien af den nye løsning IKKE kan forudsiges ved at beregne ud fra den gamle forretningsmodel. Det
man som investor skal forsøge at forstå og estimere er:
1. Størrelsen af problemet / friktionen
2. Den andel af friktionen, der løses.
3. Kundernes villighed til at betale for løsningen
Mine bud på virksomheder, som imødekommer ikke-erkendte eller ikke-adresserede behov, ses nedenfor. Forsøg selv at gøre processen færdig. Jeg er selv investeret i dem alle:
- GoodFood Market og DeliveryHero: Frigøre tid ved at IKKE at handle og få valgt de bedste dagligvareprodukter automatisk. Udfordringen er den såkaldte L1K (last one kilometer), dvs. den sidste del af værdikæden, hvor varen skal hjem i kundens hjem. HelloFresh er en af mine ’bobler’ her.
- Tesla: Frigøre tid ved ikke at skulle køre og parkere bilen, øge trafiksikkerheden ved at undgå menneskelige fejl, bedre miljøet.
- FB: Billig bekvem sikker betaling overalt i verden, MobilePay worldwide Hjælp til at finde de produkter man helst vil have fra et større udvalg
- Carvana: Gør det muligt at skifte brugt bil ofte uden ret megen friktion. Du kan læse mere om Caravana her.
- Spotify: Gør det muligt at høre det vi gerne vil. Spotify ligner Google og FB, idet den hjælper med at skræddersy vores lytte oplevelse til os, som Google skræddersyr søgeresultater og FB skræddersyr
feedet.
- Storytel, skræddersyr lytteoplevelser.
Der er også virksomheder, som lever af at skabe problemer. De er specielt sårbare, hvis der pludselig er virksomheder, der løser den friktion, der skabes. Et rigtig godt eksempel er brands. Branding handler om at få forbrugere til at vælge et produkt frem for et andet. Det vil sige, at man forsøger at få forbrugeren at vælge et bestemt produkt frem for det produkt, der for forbrugeren er det ’rigtige’ produkt. Forbrugere er sårbare, da de jo ikke er f.eks. vaskepulver-eksperter. Dette er et gigantisk uerkendt problem. Tænk hvis forbrugeren let kunne få oplyst, hvilket produkt der var det bedste for hende. Dette er jeg sikker på kommer. Hvor efterlader det eksempelvis ’Heinz’?
Jeg investerer efter den tankegang, at de virksomheder, der skaber mest værdi i længden, vil vinde. Jeg leder efter virksomheder, som skaber tydeligt merværdi og helst til en væsentlig lavere omkostning.
Når kunderne oplever at få meget mere for meget mindre, er det, at vi kan se eksplosiv vækst. Mine bud på virksomheder, som disrupter ved at fjerne friktion:
- Sea Limited, som via Shopee gør det nemt, bekvemt, sikkert, sjovt at handle, og øger udbuddet enormt
- ANGI (Amerikansk markedsplads platform for serviceydelser), der adresserer problemet med f.eks. at finde den hækkeklipper, der leverer god hækkeklipning til en god
pris.
- Carvana fjerner ALT friktion ved brugt bilhandel.
- Mercado Libre, er Latinamerikas Amazon
- Delivery Hero løser friktionen med af få sund, varieret mad på bordet.
- GoodFood Market løser friktionen med at få sund varieret mad på bordet.
- FB løser så meget friktion, at jeg bare bliver bullish
- Ocado udvikler teknologien, der muliggør online dagligvarer
Mads Christiansen har tidligere givet sit bud på ni langsigtede vinder-aktier. Dem kan du læse mere om her. Du kan læse mere om Mads Christiansens investorstil her.
