Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder og danskernes privatøkonomi. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Verdens mål om at blive CO2-neutral i 2050 kræver ifølge Det Internationale Energiagentur,IEA, at elektricitet skal udgøre 50 pct. af det totale energiforbrug mod blot 20 pct. i dag.
Det er gået op for de fleste, at elektrificeringen af samfundet vil kræve kraftig vækst i antallet af vindmøller, solceller og andre teknologier, der kan levere grøn strøm.
Læs også: Maj Bank: Er produktivitetsvæksten helt forsvundet?
Færre er opmærksomme på, at den store stigning i grøn strøm kræver et langt større og mere moderne elnet, før strømmen rent faktisk kan bruges.
Elnettet kan vise sig at blive en flaskehals, der kraftigt reducerer grøn strøms andel af det samlede energiforbrug, hvis ikke investeringerne vokser mærkbart.
Udbygningen af grøn strøm er trods rentestigningernes forsinkende effekt i fuld gang. Bloomberg New Energy Finance forventer, at sol- og vindkapaciteten vil tredobles inden 2030, og dertil skal lægges den stigende interesse for atomkraft og hydrogen.
Den store udbygning er godt nyt, men i øjeblikket har elnettet svært ved at følge med. Ifølge IEA venter grønne strømprojekter i den afsluttende fase, svarende til mindst 1.500 GW,på at blive forbundet til et fungerende elnet.
Læs også: Strategichef: 'Opsigtsvækkende' udvikling er godt nyt for renteplagede danskere
Før det sker, kan strømmen ikke bruges.
Opsætningen af grøn energi kan være skønne spildte kræfter, hvis ikke udbygningen af elnettet følger med.
IEA vurderer i sinseneste rapport om emnet fra oktober 2023, at en langsommelig udbygning af energiinfrastrukturen kan medføre et ”energitab” fra grønne energikilder på 15 procentpoint i forhold til situationen, der baseres på de nuværende målsætninger.
I det scenarie vil efterspørgslen efter både kul og gas være højere end ellers og vil i perioden fra 2030 til 2050 betyde en samlet ekstra CO2-udledning på 58 gigaton, som ellers kunne være blevet undgået. Til sammenligning udledte verden 37 gigaton CO2 i 2022
Langsom udbygning af elnettet vil mindske sol og vinds andel af strøm markant
Forklaringen på elnettets problemer kan findes i investeringsniveauet.
Mens investeringerne i grøn energi er tæt på fordoblet siden 2010, så er investeringerne i elnettet ikke steget i samme periode.
Fremadrettet er der brug for store og målrettede investeringer i området. IEA anslår, at 80 mio. kilometer elnet skal tilføjes eller moderniseres globalt inden 2040, samme længde som hele det nuværende elnet.
Det kommer til at kræve mere end en fordobling af de årlige investeringer i elnettet frem mod 2040.
Læs også: Dansker kan blive milliardær
Helt præcist vurderer IEA, at der årligt skal investeres 774 mia. dollar i elnettet mellem 2031 og 2040, hvilket svarer til omkring 20 pct. af de samlede klimainvesteringer, der er nødvendige for at nå Net Zero i 2050.
De store investeringer i energiinfrastruktur vil det kommende årti give interessante muligheder for investorer, og flere områder kan vise sig at være relevante.
Kobber er hovedelementet i de kabler, der bliver nødvendige for at udbygge elnettet, og det opadgående pres på efterspørgslen kan betyde højere kobberpriser.
Derudover vil virksomheder, der designer og foretager den faktiske udvikling af elnettet, også nyde godt af de kommende investeringer.
Læs også: Boligejere skal vælge mellem gæld eller højere skat
Elnetproducenterne vil ligeledes efterspørge flere maskiner til deres processer, hvilket kan skabe højere efterspørgsel hos en række maskinproducenter, og på den måde kan investeringerne sprede sig som ringe i vandet og ramme en bred gruppe af virksomheder.
Derfor kan det være fornuftigt at sprede sine investeringer over hele værdikæden for på den måde at mindske risikoen for at gå glip af de største vindere.
Investeringer i elnettet skal mere end fordobles frem mod 2040
Læs også: Dansk aktie blandt årets bedste i Europa
Læs også: Bankerne forgyldes af danskernes indlån: På vej mod rekord
