Henter kommentarer

Morten Springborg: De brølende eller de bæredygtige 2020'ere?


 

Vi kan bedst lide det, vi kender og kan kontrollere. Covid-19 kom som en skræmmende faktor, der tog kontrollen med verden og skabte usikkerhed. Virussen skabte den mest markante og hurtigste nedgang i den økonomiske aktivitet siden 2. verdenskrig – en blitzrecession, med recession og aktienedtur som følge.

Markante indgreb på finansmarkederne, hvor den amerikanske centralbank opkøbte obligationer for, hvad der svarer til 140 mio. dollar i minuttet. Hjemmearbejde, sociale restriktioner og vacciner ser ud til at betyde, at det nu bliver menneskeheden, der kontrollerer virus og ikke virus, der kontrollerer menneskeheden. Aktieinvestorerne kigger gennem denne tunge vinter og fejrer på forskud menneskehedens sejr over covid-19.

Når vi forhåbentligt ikke ser en slem mutering af virus, kan vi til gengæld forvente, at centralbankerne ikke justerer renterne. Centralbankerne vil nok ligefrem sikre markederne mod stigende renter. Det bliver et af de afgørende spørgsmål i 2021 og frem. Vi har en stærk tro på, at sejre på aktiemarkedet kommer, men bliver det de brølende 20'ere igen – som vi så det i 1920erne – og ikke mindst, hvad sker der på den anden side af pandemien?

Med et vaccinepas i hånden kan vi frem for alt igen søge oplevelser uden for hjemmet, gå i byen og rejse. Vi tror, at denne skræmmende kollektive oplevelse vil sætte sig som langsigtede effekter i verdensøkonomien såvel som i forbrugeradfærden og som altid afspejle sig i – og give muligheder – på aktiemarkedet.

Hjemmet spiller en nøglerolle

Du sidder nok hjemme og læser dette pga. pandemien. Hjemmet er ikke blot et sted til afslapning. Nu er det også omdannet til kontor, restaurant, børnehave og fitnesscenter. Trods dette lader det til, at 70 pct. af os i fremtiden – frivilligt – vil vælge at arbejde hjemme to dage om ugen. Selskaber øjner besparelser og motivationsfordele, og trenden er klar – hjemmet får en endnu mere ophøjet rolle i vores liv.

Det bliver med tiden måske både større, bedre og fornyet, så det ikke alene kan skabe mere hjerterum, men simpelthen rumme flere funktioner. I disse måneder bliver vi udsat for et frygtbaseret mediebombardement omkring pandemien. Det sætter sig i den kollektive bevidsthed og har samfundsøkonomiske konsekvenser.

Læs også: 5 scenarier for 2021: 'Når det sker, vil aktiemarkedet typisk bremse op'

Ser man på det akademiske studie »Longer-run economic consequences of pandemics?« fra San Francisco Fed fra 2020, der analyserer de makroøkonomiske effekter af 12 pandemier siden 1300-tallet, peges der på klare makroøkonomiske effekter. En konklusion er, at pandemier giver langvarigt nedadgående pres på realrenter, og en del af forklaringen er en frygtdrevet lyst til at spare mere op for måske at forberede sig på den næste pandemi.

Det er ikke tilfældigt, at også centralbankchefer i årtier er blevet mere og mere optaget af hjemmet – eller rettere boligpriserne – særligt i USA, fordi de er nøglen til de finansielle markeder. Der er nemlig en tæt sammenhæng mellem økonomisk vækst og boligpriser – særligt i verdens to største økonomier Kina og USA.

Høj gæld skaber høj rentefølsomhed

Forbrugeren, der i USA udgør 70 pct. af økonomien, føler sig økonomisk mere tryg, hvis ejerboligen er blevet mere værd. Velstanden i det amerikanske samfund knytter sig derfor til bolig- og finansmarkedet, der i dag udgør seks gange BNP – i forhold til historiske tre gange.

Centralbankchefer og politikere forstår, at økonomiens følsomhed overfor aktivpriser aldrig har været højere – og at faldende priser på ejerboliger og andre aktiver kan skabe sammenbrud i beskæftigelse og økonomi. Læg dertil, at statsgæld verden over og særligt i USA er eksploderet fra et allerede højt niveau under CCoronakrisen

Gælden i verdensøkonomien estimeres nu til at være 365 pct. af det globale BNP. Rentefølsomheden er med andre ord enorm, og politikere/stater, der i sidste ende sætter renten, er de største tabere på højere renter. Vi tror derfor, at renten bevidst holdes lav, fordi offentlig nedskæring og mådehold ikke længere er politisk acceptabelt.

Vi er optimister, når det gælder boligmarkedet – med den ekstra krølle, at der er omkring 3,3 mio. unge mennesker i USA ekstra i forhold til det normale niveau, som endnu ikke har haft mulighed for at flytte hjemmefra – og som vil komme på boligmarkedet over de næste fem til ti år, også ansporet af lave renter. Dette vil understøtte en pæn, økonomisk vækst i USA. Tilbage i 2012 var renten på en græsk 5-årig obligation 60 pct. I dag er den næsten nul. Dette er et af mange eksempler på, at renterne har nået et historisk lavt niveau. Var det ikke for den massive intervention, ville renterne være højere.

Læs også: Niclas Faurby: Hvilket afkast kan du forvente i 2021? Mit svar er.

Mange kan synes, at renterne ikke bør være så lave som nu, men der skal mere end moralsk baserede argumenter til, før specielt realrenterne for alvor stiger. Vacciner hjælper nok mod Ccovid-19 men de er ikke kuren mod den høje gæld i samfundet. Ej heller er de en magisk indsprøjtning mod en globalt aldrende befolkning. Vi kan se på Japan, hvad aldring betyder for økonomisk vækst og inflation. Vi ser fortsat en lav risiko for permanent højere inflation, og selv hvis vi skulle få et inflationsscenarie, vil vi klart foretrække aktier frem for obligationer.

Billig kapital fremmer innovation og bæredygtighed

Der er en tendens til, at de mange dollar og euro, der trykkes, bliver i finansmarkederne, hvor resultatet er adgang til billig kapital – for de udvalgte. I Sverige og Norge er der sket en eksplosion af nye selskaber på børsen. Dette skaber nye jobs. Visse selskaber har nu adgang til meget billig innovations- og ekspansionskapital. Andre har det svært. Et større amerikansk kulselskab kunne ikke hente kortsigtet finansiering trods en god underliggende indtjening, mens et firma som Tesla lige nu har fri adgang til al den kapital, de har brug for.

Vi befinder os på et interessant tidspunkt i verdenshistorien, hvor kapitalismen moderniseres og transformerer sig til en mere bæredygtig form for kapitalisme. Kapitalforvaltere presser på for en mere ansvarlig og langsigtet forretningsskik. Nestlé fremhæver eksempelvis, at det, at være et ansvarligt og bæredygtigt selskab, styrker selskabets konkurrencekraft, og selskabet har lige annonceret en markant fem års “»limate Change”»plan.

De lave renter har konsekvenser

Let og billig adgang til innovationskapital i 2020erne og dybere digitalisering af økonomien vil sætte prisen på arbejdskraft og inflation under pres. Der findes læseværdige bøger om, at vi hastigt bevæger os ind i en verden, hvor menneskets arbejdskraft bliver overflødig, da vi undervurderer, hvad selvprogrammerende maskiner og kunstig intelligens bliver i stand til (Daniel Susskind: 'World Without Work').

Vi er meget mere optimistiske på menneskets vegne, selvom vi også deler synspunktet, at der sker en accelererende udvikling inden for robot- og automatiseringsområdet. I 1484 kunne Columbus hverken rejse kapital fra Portugals konge eller andre til skibe for at finde en ny handelsrute til Østasien. Som en moderne entreprenør gav han ikke op og fik endelig penge fra den spanske dronning Isabella. Som vi ved, erobrede Spanien dermed et nyt kontinent med sukker, tobak, guld- og sølv­forekomster. De næste ekspeditioner var noget lettere at skaffe risiko­villig kapital til, hvorved hele grundlaget for den imperialistiske kapitalisme blev grundlagt.

Læs også: Lau Svenssen: Lad dig ikke rive med af stemningen

Efter den enorme økonomiske succes for de store digitale platforme som Amazon, Google og Facebook er der mange der – i potentialets og Columbus’ navn – stiller kapital til rådighed for nye produkter og services i det digitale samfund. Det skaber et selvkørende momentum. Data er det nye værdifulde råstof, der skal udnyttes. Kunstig intelligens bruges til bedre at forstå, hvad der foregår i vores samfund, og til at skabe bedre løsninger og nye produkter og services.

Effekten er et boom i patenter relateret til kunstig intelligens, hvilket den langsigtede investor bør være eksponeret til. Det kan fint kobles med en mere bæredygtig dagsorden. Visse byer er for eksempelnået langt i forhold til at forstå miljødata og bruge teknologi til at undgå vandspild og opnå en bedre udnyttelse af knappe ferskvandsressourcer. Indsamling af bedre og større mængder af data kan hjælpe til at løse samfundsproblemer og samtidigt skabe nye slagkraftige selskaber og kursopgange på børsen.

Halvledere, Kina og Indien er interessante områder

Der er andre interessante væksttemaer derude. Lad os blot nævne tre:

1) Halvledere - – semiconductors
Vi befinder os i starten af en kambrisk eksplosion inden for maskinintelligens, hvor maskinerne vil få sanser for eksempel‘synsevne’, der vil øge produktiviteten, forandre vores kulturer, forlænge og forbedre vores liv. 5G-netværk vil være økonomiens centralnervesystem hvor ekstreme mængder data kan flyttes på øjeblikke, ubegrænset regnekraft i skyen og i stigende omfang også i kanten af netværket (edge-computing) og selvlærende maskiner vil kommunikere og agere uafhængigt af mennesker. Alt dette driver en acceleration i efterspørgslen på computer chips, en af de helt store temaer for 2020erne.


2) Kina
Kina vil fortsætte fremad, og væksten vil være drevet af indenlandsk forbrug. Kina rykker sin position frem både ved ambitiøst at sigte mod at være CO2-neutrale i 2060 men også ved at vise, hvem der bestemmer i Hong Kong. Med størrelse følger ønsket om mere indflydelse, og her står teknologi i centrum og teknologi er et magtinstrument. Kina er fortsat afhængig af særligt USA og Taiwan for adgangen til de nyeste teknologier, hvilket er en stor geopolitisk risiko, som også kan ramme aktiemarkederne.

3) Indien
Vi ser Indien som landet med de allerstørste muligheder. Indien kan få geopolitisk medvind og stigende direkte investeringer fra selskaber i Europa og USA, der nu ønsker at etablere sig i Indien i stedet for i Kina. Indien er efter vores overbevisning den mest lovende investeringshistorie de næste 10-20 år.

Teknologi både ødelægger og skaber jobs. Teknologi skaber underholdning og glæde, men også angst og risiko for politisk indblanding – verden er fuld af ­dilemmaer, mens aktiemarkedet summer videre som et spejl på den forunderlige tid, vi lever i.

Spekulation eller bæredygtige investeringer i 2020erne?

Vi ser ind i et investeringsmiljø, hvor det er svært at forestille sig mere støtte til aktier end nu. Når renten er nul, spekuleres der livligt. Vi vil opfordre til forsigtighed, særligt i de mest oplagte instrumenter, inklusive kryptovalutaer og udvalgte enkeltaktier, hvor spekulationen ofte drives for langt.

Vi er i et miljø, der inviterer til spekulation, og dette må forventes at føre til et miljø med større kursudsving. En høj prisfastsættelse kan dog ofte retfærdiggøres af de lave renter, hvis der følger en reel indtjeningsfremgang med. Der er bare få selskaber, der virkelig leverer fundamental fremgang på den lange bane.

Således er det ifølge Bernstein kun knap 1 pct. af selskaberne i det store amerikanske indeks S & 500, der har leveret mere end 5 pct. i årlig indtjeningsvækst målt over rullende 10-års perioder siden 1980. Altså kun 5 ud af 500! Der er så få virkelige compoundere, og der er så mange selskaber, det faktisk ikke er værd at investere i.

Compoundere er de få, som virkelig gør en forskel. De historiske rentefald har givet en særlig medvind til verdens aktiemarkeder. Men der kommer nu en tid, hvor man skal være selektiv – hvor langsigtet og fundamental analyse skal tages særligt i brug for at kunne vælge den rette aktie og skabe gode risikojusterede afkast. Vi står ikke foran de brølende 20’ere – men de nye bæredygtige 20’ere.

Læs også: Morten Springborg: 3 myter i investeringsverdenen

Læs også: Økonom: Brexit er langt fra slut endnu