Simon Richard Nielsen: A.P. Møller, bitcoin, Elon Musk og hvorfor verden er af lave

Tesla gør det igen. Tidligere på ugen meddelte elbilsproducenten, at de har købt bitcoins for 9,3 mia. kr. Den finansielle verden er lave - måske lidt kontrafaktisk historie kan illustrere absurditeten.

Tillad mig at gøre noget skørt. I det følgende vil jeg direkte sammenligne Danmarks største virksomhed, A.P. Møller Mærsk, med elbilsproducenten Tesla. Det er skørt, fordi de to forretningsmodeller intet har med hinanden at gøre. Og dog.

De tørre tal i de netop aflagte regnskaber er ikke så forskellige, som børsværdierne af de to virksomheder indikerer. Sidste år omsatte A.P. Møller for 234 mia. kr., mens Tesla omsatte for 193 mia. kr.

Vis mere

Ud af A.P. Møllers omsætning formår selskabet at lave lige godt 50 mia. kr. i det primære driftsresultat (EBITDA). Tesla er også her lidt mindre med en EBITDA på knap 36 mia. kr. Det hører med til historien, at Tesla selv sagt vokser markant hurtigere end det gamle rederi på alle parametre. Hvordan aktiemarkedet alligevel vurderer Tesla til at have en markedsværdi på 4770 mia kr. er mig en gåde. A.P. Møller har en markedsværdi på 242 mia. kr.

I øvrigt har det altid undret mig, at markedsværdier fra tid til anden sammenlignes med et lands bruttonationalprodukt, da sidstnævnte i grove træk måske snarere svarer til omsætning. Men for fornøjelsens skyld leger jeg med. Værdien af Tesla svarer til bruttonationalproduktet i Schweiz. Værdien af A.P. Møller svarer til BNP i det lille, fattige sydamerikanske land Bolivia.

Vis mere

Fun facts er det nok af, når det handler om Tesla. Men som overskriften antyder er det egentlig ikke ærindet med denne kommentar. Vi skal se lidt nærmere på en forretningsmæssig beslutning i elbilproducenten i den forgangne uge.

I mandags offentliggjorde Tesla nemlig, at de har købt bitcoins for 9,3 mia. kr. - altså en tredjedel af det primære driftsresultat blev brugt på en kryptovaluta, som godt nok er den mest udbredte i verden. Samtidig bebudede Tesla, at man ønsker, at kunderne engang i fremtiden skal kunne betale for deres biler med bitcoins. Der skulle altså ligge en strategisk overvejelse bag. Bemærk, at det ikke er personen Elon Musk, der køber bitcoin, men selve selskabet Tesla.

Musk er godt nok stifter af dette imponerende selskab. Han er også adm. direktør og ligeledes den største aktionær, men dog “kun” med en aktiepost, der udgør 17,8 pct. af aktiekapitalen - i øvrigt en aktiepost, der er nok til at gøre ham til verdens rigeste person lige nu.

Tilbage til bitcoin. Kryptovalutaen er fortsat dybt kontroversiel. I en artikelserie på Euroinvestor har investoren og rådgiveren Niclas Faurby udførligt beskrevet, hvordan den nye digitale valuta hverken er slået igennem som betalingsmiddel eller som en holdbar erstatning for andre alternative måder at opbevare kapital på, herunder et aktiv som ædelmetallet guld. Du kan læse første del her.

For at anskueliggøre, hvor særegen beslutningen om at investere i bitcoin egentlig er, vil jeg forsøge med mig et lille stykke kontrafaktisk historieskrivning. Metoden er ikke kun for skønlitterære forfattere, men bliver rent faktisk brugt af historikere til at belyse særlige hændelser ved at stille spørgsmålet “hvad nu hvis ...“.

Så, hvad nu hvis A.P. Møller havde købt bitcoin for 9,3 mia. kr.?

Som verdens største containerrederi opererer virksomheden i selv de mest afsondrede afkroge af kloden. Så vidt vides bruges stadig fax i visse transaktioner. Så sent som i det store hackerangreb i 2017 blev de gamle maskiner i hvert fald støvet af. Samtidig har selskabet i flere år arbejdet for at opbygge deres eget netværk baseret på blockchain for at mindske bureaukratiet med det virvar af papirer, gebyrer og toldsatser, der følger med, når containere skal flyttes fra den ene ende af verden til den anden. A.P. Møller afregner alt i dollar og rapporterer regnskabstal i dollar. Mængden af valutatransaktioner må være enorm.

Så, hvorfor egentlig ikke forberede sig til fremtiden og købe bitcoin? Her er, hvad der ville ske:

Adm. direktør Søren Skou ville have udløst en af de største danske erhvervsskandaler i nyere tid. Bestyrelsen ville være i det røde felt og perlerækken af danske pensionskasser med ATP i front ville kræve redegørelser, forklaringer og de mest ESG-orienterede investorer ville kræve Søren Skous øjeblikkelige afgang. Ikke nok med, at selskabet havde fyret en stor del af den frie pengestrøm af på en ekstrem finansielt risikabel valutatransaktion, så er bitcoin også velkendt for at være en af de største CO2-udledere. Den enorme regnekraft som kræves for at skabe flere bitcoins udløser et skyhøjt energiforbrug.

Søren Skou ville med et slag blive persona non grata i dansk erhvervsliv.

Elon Musk høster nu i stedet fornyet anerkendelse fra sine tusinde af fans på Twitter og aktionærer på Wall Street. Manden kan noget helt særligt. Man kigger på fænomenet Musk med lige dele beundring, fascination og bekymring.

Verden er af lave.

Læs også: Sandheden og løgnen om Bitcoin – historiens største boble? Del 4

Læs også: Sandheden og løgnen om Bitcoin: - få hele historien her. Del 3

Læs også: Sandheden og løgnen om Bitcoin - få hele historien her. Del 2

Læs også: Sandheden og løgnen om Bitcoin - få hele historien her. Del 1