Sandheden og løgnen om Bitcoin - få hele historien her. Del 1

Niclas Faurby, Investor

I en ny serie stiller Euroinvestor sammen investor og investeringsrådgiver Niclas Faurby, stifter af Faurby Capital, helt skarpt på kryptovalutaen Bitcoin. Niclas Faurby giver både baggrund og perspektiv på fænomenet, der splitter det finansielle system og markedsaktørerne. Her er sandheden og løgnen om bitcoin.

Del 1 - Bitcoin som betalingsmiddel

Af Niclas Faurby

Bitcoin blev designet og udviklet til at være et digitalt betalingsmiddel, uafhængigt af banker og regeringer. Bitcoins grundlægger går under navnet Satoshi Nakamotos. Det er så mystisk, at vi ikke ved, hvem som står bag fænomenet. Det kan være en eller flere personer og det kan være en eller flere organisationer. Bitcoin slog sig op på at være et nyt og uafhængigt peer-to-peer betalingsmiddel. Teknologien bag kaldes blockchain og er sådan set genialt tænkt, og kan løse en del af de problemer, som der er ved transaktioner.

Men er bitcoin efterhånden bygget på en løgn?

For at besvare det spørgsmål, vil jeg først se nærmere på Bitcoin som betalingsmiddel.

I 2009, da Bitcoin blev udgivet som en open source, var der ingen som havde forstillet sig, at Bitcoin kun 12 år efter, ville være det fænomen, det er i dag. I 2009, havde vi heller ikke løsninger, som Mobilepay, Apple Pay, Cash App eller lign. Derfor gav det mening, at du kunne sende penge i form af bitcoins med det samme med nogle få øre eller kroner i gebyr.

Men i takt med Bitcoins udbredelse og popularitet har dette ændret sig radikalt. Gebyret for at sende bitcoins er i dag nærmere 50-60 kr. pr. transaktion. Samtidig er energiforbruget pr. transaktion steget eksponentielt. Analyser peger på, at bitcoin forbruger ca. 1.200 gange mere strøm pr. transaktion, end en gammeldags banktransaktion. Det er vildt i en tid med grøn omstilling.

Bitcoin er flere gange blevet brugt som betalingsmiddel i forskellige transaktioner. Men disse transaktioner har kun kunnet lade sig gøre, fordi personen som har modtaget bitcoin har kunne veksle sine bitcoins til en anden bredt accepteret betalingsvaluta, f.eks. dollar. De vigtigste parametre for et gangbart betalingsmiddel er:

1) Bred tillid til værdien.

2) Stabilitet i værdien.

Hvis vi tager bitcoin som eksempel, så kan de godt leve op til punkt 1, da man må sige, at i hvert fald bitcoin-netværket har tillid til værdien. Men de falder på punkt 2. Der er ingen stabilitet i prisen, og de meget store udsving gør, at man ikke kan anvende det som brugbart betalingsmiddel. Ingen ved sine fulde fem, ville eksempelvis vælge at have sin gæld i bitcoin. Prøv at forestille dig, at din gæld over natten kunne stige 18 pct., eller blive fordoblet på et uger.

Det skitserede problem med bitcoin som betalingsmiddel, ser ikke ud til at have ramt bitcoin som fænomen. Den gennemsnitlige bitcoin ejer, bruger nemlig slet ikke bitcoin som betalingsmiddel. Nej, valutaen bliver primært brugt til spekulation.