Viruschok kræver omstilling fra traditionel makroanalyse: Nøgletallenes kanariefugle

Covid-19 har udløst et økonomisk chok, som både var hurtigere og voldsommere, end noget vi har set før. Det har sat nye krav til mere detaljeret og højfrekvent data til at følge udviklingen.

Antallet af smittede med Covid-19 steg eksplosivt, og det fik en række lande til at lukke deres økonomier mere eller mindre ned. Resultatet var, at flere års ’normal’ økonomisk udvikling blev komprimeret ned til nogle få måneder. Først kollapsede økonomien. Industriproduktion og detailsalg faldt i både Europa og USA i marts og april mere, end de gjorde under hele finanskrisen, og arbejdsløsheden i USA nåede det højeste niveau siden 1930erne. I slutningen af april havde virus udbruddet toppet, restriktionerne blev rullet tilbage, og i maj og juni viste de samme nøgletal de største stigninger i årtier – indtil virus vendte tilbage i USA og bremsede genåbningen.

Den voldsomt opskruede hastighed og de ukendte drivkræfter fra pandemien var en udfordring for traditionel makroanalyse. Makro-nøgletal udkommer typisk på månedlig basis med en vis forsinkelse, og under mere normale forhold er det også tidsnok, fordi økonomien normalt ikke bevæger sig hurtigere end som så, og kriser normalt tager flere år om at folde sig ud. Men under Covid-19 har der været behov for mere detaljeret og højfrekvent data til at følge udviklingen.

Nye alternativer til traditionelle nøgletal

Det har sat gang i en kreativ proces, der har udvidet økonomernes arsenal af indikatorer.

Først var der fokus på at finde data relateret til udviklingen i pandemien selv og de tiltag, der blev gennemført for at bremse den. Ved pandemiens start var det svært at samle alle de relevante tal, men i dag er daglige data om spredningen af Covid-19 fra stort set alle lande tilgængelige fra flere forskellige kilder. Oxford Economics har udviklet et såkaldt stringency indeks, der viser, hvor mange restriktioner forskellige lande har indført.

Dernæst skiftede fokus til den økonomiske analyse, hvor de traditionelle månedlige tal ikke længere kunne bruges. I første omgang flyttede fokus til andre versioner af de samme nøgletal med højere frekvens.

I USA findes der for eksempel tal, der på ugentlig basis viser, hvor mange, der søger om understøttelse for ledighed. De tal har altid eksisteret, men har aldrig fået nogen særlig interesse. I de seneste måneder er disse tal imidlertid blevet vigtigere end den månedlige job-rapport, som ellers er ’kongen blandt nøgletal’. Flere uger inden den rapport kommer, kan man få indikationer af vendepunkter i de ugentlige tal, og når tingene går så stærkt, så betyder det faktisk noget.

For at kunne komme endnu tættere på en realtidsovervågning af effekten af nedlukning og genåbning har økonomerne også vendt sig mod en helt ny type data, der ikke fandtes under tidligere kriser. Det er data som fremkommer ved, at vi blot agerer i den digitale verden, både når vi søger på information på vores computere eller bruger vores smartphone, og som derefter underkastes ’big data’ analyse.

I den digitale økonomi analyseres alle disse tendenser allerede som en naturlig del af forretningsmodellen, og i forbindelse med Covid-19 er dele af de analyser blevet gjort tilgængelige af en række selskaber. Det kan bruges til i realtid at se, hvordan befolkningen handler i forhold til Covid-19 restriktioner.

Mobile tjenester som indikatorer for aktiviteten

Et par eksempler er tjenester som OpenTable, der faciliterer online reservationer på restauranter i mange lande, og Apple Maps, som mange læsere nok kender allerede. Data på restaurantreservationer fra OpenTable viser antallet af reservationer i forhold til samme dag for et år siden, og viser, om folk går ud og spiser ligesom de gjorde inden Covid-19. Data fra Apple Maps viser antallet af søgninger på ruter i forhold til inden krisen og giver et billede af, hvor meget folk bevæger sig rundt.

Det har specielt været vigtigt i anden fase af pandemien. I den første fase, den totale nedlukning, vidste vi godt at aktiviteten var nærmest på nulpunktet, men der var stor usikkerhed om, hvor hurtigt genåbningen ville få aktiviteten tilbage.

Da genåbningen begyndte i april kunne det øjeblikkeligt ses i Apple Maps data, som for lande som Italien, Spanien, Tyskland og norden viser, at folk igen søger på ruter for at komme fra A til B, som de gjorde inden krisen, og i løbet af få uger var der især i Tyskland hurtigt tegn på, at folk igen gik ud og spise, som de gjorde før krisen. Det var klare indikationer af, at aktiviteten ville reagere relativt hurtigt, når restriktionerne blev løftet. De blev efterfølgende bekræftet af traditionelle månedlige nøgletal som detailhandel og beskæftigelse.

Vis mere

I USA har den seneste måned budt på en fornyet opblussen i antallet af Covid-19 tilfælde, i flere stater er dele af genåbningen blevet rullet tilbage, og igen er vi nødt til at se på alternative data, for at finde ud af, om det har en økonomisk effekt. Indtil nu tyder tallene på, at det har bremset det økonomiske opsving, men ikke har ført til et egentligt tilbageslag endnu.

De seneste ugers Apple Maps data har vist en tilbagegang i transportaktiviteten i USA. Restaurantreservationer viser ligeledes, at i stater som Californien, Florida og Texas, hvor antallet af smittede begyndte at stige igen, går folk mindre ud og spiser end for blot nogle uger siden. Samtidig er antallet, der ugentligt søger om arbejdsløshedsstøtte stagneret omkring 1 million.

Vis mere

Alle disse højfrekvente datakilder er altså i høj grad brugbare til at vise retningen i økonomien på en helt anden måde end klassiske nøgletal. De havde næppe været interessante, hvis krisen ikke var så dramatisk og uforudsigelig, men i dag er de uundværlige. De skal bruges med forsigtighed, da der kan være forskel i hvor bredt de anvendes i forskellige lande. De har ikke samme kvalitet som ’rigtige’ nøgletal. Til gengæld giver de mulighed for at følge udviklingen på en række parametre på daglig basis, og det kan være meget vigtigt når man skal vurdere effekten af ting, der aldrig er sket før.

Læs også: Kursstigning til Bavarian Nordic vækker undren hos Sydbank

Læs også: Henrik Henriksen: Trumps værste mareridt - og konsekvensen for aktiemarkedet

Læs også: André Thormann: Værd at vide om faktorerne til din næste aktie-handel