
Bestyrelsen for Fast Ejendom Danmark A/S, "Selskabet", har besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram i overensstemmelse med generalforsamlingsbemyndigelse af 21. april 2022.
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 24. oktober 2025 til og med den 23. oktober 2026. I denne periode vil Selskabet købe egne aktier op til en maksimal værdi af 10,0 mio. kr. i et aktietilbagekøbsprogram efter bestemmelserne i EU’s forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 og EU’s forordning 2016/1052 om sup- plerende regler til forordning nr. 596/2014, den såkaldte ”Safe Harbour” metode, som værner børsnoterede selskaber og deres bestyrelse og direktion imod overtrædelse af forbuddene mod markedsmisbrug i forbin- delse med aktietilbagekøb.
Selskabet besidder per 23. oktober 2025 52.463 egne aktier.
Betingelser for tilbagekøbsprogrammet
Formålet med aktietilbagekøbet er at reducere Selskabets kapital.Selskabet har udpeget ABG Sundal Collier som finansiel rådgiver og lead manager for aktietilbagekøbet, som uafhængigt af og uden indflydelse fra Selskabet træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer aktie- tilbagekøbet inden for de offentliggjorte rammer.Aktietilbagekøbet er begrænset til en maksimal værdi på 10,0 mio. kr., dog giver generalforsamlingsbe- myndigelsen kun mulighed for at eje op til 20% af egne aktier.Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den seneste uafhængige handel og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på Nasdaq Copenhagen A/S på handelstidspunktet, dog maksimalt svarende til den seneste offentliggjorte indre værdi af Selskabets ak- tier, jf. generalforsamlingsbemyndigelsen.Der kan ikke på en enkelt handelsdag købes mere end 25 % af den gennemsnitlige volumen af Selskabets aktier, der er blevet handlet på Nasdaq Copenhagen A/S de foregående 20 handelsdage.Selskabet vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til Nasdaq Copenhagen A/S og annoncere an- tallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi (den vejede gennemsnitskurs pr. dag og pr. markedsplads). Vedhæftet den ugentlige meddelelse, vil transaktionerne relateret til aktietilbagekøbsprogrammet ligeledes blive præsenteret i en detaljeret form, i overensstemmelse med EU’s forordning 2016/1052 om supple- rende regler til forordning nr. 596/2014Selskabet forbeholder sig retten til, på ethvert tidspunkt, efter meddelelse herom via Nasdaq Copenhagen A/S, at suspendere eller indstille aktietilbagekøbsprogrammet.
Med venlig hilsen
Torben Schultz
Adm. direktør
For yderligere oplysninger venligst kontakt
Adm. direktør Torben Schultz, 40 10 28 76
Vedhæftet fil



Genialt: Det her kort skal du have


Stor guide: 57 geniale gaver
