Henter kommentarer

3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret


 
I videoen ovenfor kan du se mere om det danske aktieindeks, C25-indekset
Vis mere

Særligt tre danske aktier rummer et potentiale til at stikke af fra resten af børsflokken i løbet af de næste tre måneder.

Det vurderer Handelsbankens aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard i et analysenotat til bankens kunder. Aktierne, der betegnes som 'flyvere', er »udvalgt blandt de aktier, som vi har en Hold eller købsanbefaling på og er en kortsigtet handelsanbefaling (op til 3 måneder),« lyder det.

Du kan klikke dig ind på de enkelte aktier og se, om aktien stiger eller falder, og også læse mere om det enkelte selskab:

Læs også: Kendt tech-investor om bombede aktier: Dem har jeg samlet op i

Den første aktie, som den svenske storbank ser et kurspotentiale i på kort sigt er Netcompany-aktien. Bankens strateger betegner det danske it-selskab som »et unikt selskab af høj kvalitet på et marked med stort set ubegrænset efterspørgsel i de kommende 20-50 år er en ganske sjælden kombination.« De mener, at Netcompany har »fundet opskriften på succes i en blomstrende sektor.«

»Vi ser ingen hindringer for, at Netcompany kan præstere en gennemsnitlig årlig organisk vækst på mere end 20 pct. i mange år frem,« lyder det fra

For strategerne at se så er Netcompany med dets »brancheførende faktureringsforhold, deres omkostningseffektive tilgang samt deres fastprisydelser er efter vores overbevisning indbegrebet af den næste generations konsulentmodel på IT-markedet.«

Læs også: Fed-chef Powell smider bombe - overrasker under tale

Den anden aktie, hvor der gemmer sig et betydeligt potentiale, erSpar Nord-aktien.  Strategerne forventer blandt andet, at Spar Nord-aktien vil vinde på, at banken opjusterer forventningerne inden offentliggørelsen af 4. kvartalsregnskabet.

Den svenske storbank fremhæver desuden, at Spar Nord har foretaget prisjusteringsinitiativer og samtidig nyder godt af en fortsat positivt udlånsvækst, som alt andet lige vil være understøttende for Spar Nords nettorenteindtægter i de kommende kvartaler.

»Vi venter, at aktien vil være understøttet af den fortsatte sektorrotation hen mod bank- og finansaktier, der er et resultat af de stigende markedsrenter.«

Læs også: Dansk milliardforvalter: 'Det her er den mest undervurderede danske aktie'

Den tredje aktie, som på kort sigt kan gøre det bedre end det brede marked, er Sydbank-aktien. Ligesom med Spar Nord-aktien ventes Sydbank-aktien også, at vinde på den fortsatte sektorrotation hen mod bank- og finansaktier, der er et resultat af de stigende markedsrenter, lyder det fra strategerne.

»Vi vurderer, at Sydbanks resultat efter skat ender helt i toppen af deres forventningsinterval,« forklarer strategerne og fortsætter:

»Vi vurderer, at samtlige synergier fra Alm. Brand Bank-opkøbet bør kunne realiseres allerede i 2021, hvilket vil øge Sydbanks egenkapitalforrentning i 2022.«

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Disse fradrag er ekstra attraktive i år - og der er kun få uger tilbage til at udnytte dem

Læs også: Lau Svenssen: Yo-Yo i olieprisen