Flere nyheder stødte torsdag-fredag sammen just som det amerikanske finansmarked holdt pause under Thanksgiving.
Forud havde præsident Biden spillet ud med et forsøg på at påvirke olieprisen nedad ved at frigive 50 mio. tønder olie fra USA’s strategiske beredskabslagre. Mængden svarer til en halv dags globalt forbrug eller tre dage målt i forhold til USA’s andel heraf.
Det amerikanske udspil tog man roligt på oliemarkedet, da initiativet mere blev anset som et signal til OPEC+ landene om at de skal øge produktionen end et seriøst angreb på selve prisdannelsen for råolie.
Balladen på olie- og finansmarkedet indtraf først fredag-lørdag efter paniske nyhedsoverskrifter om fremkomst i det sydlige Afrika af en ny og muligvis værre mutation af Corona, betegnet Omikron. Bortset fra argumentet i kraft af selve udbredelsens omfang, som tyder på en stærk profil i forhold til de utallige andre mutationer, findes der endnu ingen klarhed om alvoren i denne nye virusudgave.
Læs også: Lau Svenssen: Spekulerer vi os selv i sænk med børskapitalismen?
Mediernes overdimensionerede udbredelse af ”Breaking News” udløste straks fornyet frygt. Verdens statsledere brugte øjeblikkets alvor til at fremsætte beroligende udtalelser. Ingen aner, hvad vi er op imod, men den politiske elite melder sig klar til kamp.
Olieprisen er kommet i centrum
Finansmarkedet holder næsten aldrig pause, og selv om Thanksgiving indebærer en lang weekend i USA, så er der delvis handel fredag. Alle andre markeder ruller videre men mangler det normale positive samspil med det største kapitalmarked i New York. Resultatet blev et drastisk dyk i olieprisen lørdag-søndag på de åbne markeder og i handelen blandt de aktører, som deltager aktivt 24/7 uanset hvor deres hovedkontor er placeret.
Reaktionen var angiveligt drevet af frygt for et nyt setback i den genrejsning af økonomien, som er i fuld gang. De følsomme punkter er fremdeles flyrejser, turisme og hertil knyttede byerhverv inden for hoteller, restauranter og underholdning. Aktier i disse brancher blev derfor udsat for nye udsalg og prisfald
Olieprisen dykkede, og der er siden torsdag tale om et ryk fra 82 dollar for Brent ned omkring 73 dollar før der kom gang i et rebound mandag til ca. 75,5 dollar. Et nyt tilbagefald er dog allerede indtrådt i dag tirsdag, så Brent er nået ned under det sidste lavpunkt med en pris på 71,5 dollar. Olieprisen er ude af kontrol.
Læs også: Lau Svenssen: Bavarian og Genmab kan vinde på kæmpe ændring i amerikansk partnerskab
Balladepunktet ser ud til at være et sammenstød af to kraftige, men modsatrettede forløb. I udgangspunktet før det nye afbræk lå prisniveauet for Brent over 80 dollar. Tilsyneladende var der store spekulative (”lange”) positioner i oliemarkedet, altså overvægt af finansielt orienterede aktører, der satsede på en yderligere prisstigning.
De satsede kort fortalt på, at årets positive trend i olieprisen endnu ikke var toppet. Jeg gættede selv på, at toppunktet vil blive ramt oppe i intervallet 90-95-100 dollar, og det er fortsat min ide. Olieforbruget vokser hurtigere end OPEC+ kvoteaftalen kan dække, og derfor er der et stramt marked og opadgående prispres.
Olieprisen er nemlig ikke alene meget følsom ud fra spekulation men også påvirket af adfærden fra OPEC+ kartellets side. De satser på at hæve prisen ved at holde igen på eksporten. På toppen af det kommer geopolitiske forviklinger, hvor Rusland kan blive ”straffet” med olieboykot, hvis Putin-regimet ikke holder sig på måtten over for Ukraine og Belarus. Så vil landets eksportbidrag på 9 mio. tønder i døgnet blive forstyrret men ikke bragt til ophør, da Kina er bagstopper for russisk salg og de ignorerer pres fra USA. Det kan udløse et boom i olieprisen og en decideret energikrise, hvor EU står i den mest sårbare stilling.
Læs også: Lau Svenssen: Vestas-konkurrent kan ændre branchen
Den udløsende negative faktor ramte med nyheden om den nye mutation Omikron. I forvejen er en række lande på den nordlige halvkugle i færd med nye nedlukninger og hårde indgreb i et forsøg på at bremse epidemiens udvikling. Det eneste reelle håb kommer fra vaccinationsprogrammerne. Her foreligger der et voksende datagrundlag for effektiviteten og varigheden af vaccinationerne. Pilen peger i retning af behov for et kortere interval før tredje stik bør gennemføres, og det udhuler selvsagt værdien af vaccinationsprogrammerne.
Der er behov for forbedrede vacciner med lang varighed, men det tager tid at udvikle og få godkendt. Vi må over vinteren satse på håbet om gavn af en hurtig runde med tredje stik, som så burde dække tiden frem til marts-april og dermed forårets komme.
Samfundsmæssigt stiger utilfredsheden med de stadig mere skrappe indgreb i den personlige frihed. Klarhed om vaccinernes faktiske gyldighedstid med effektiv dækning er det afgørende punkt. Da tredje stik synes eneste udvej til at opnå formodet forhøjet immunitet, så skal der fart over en ny vaccinekampagne.
Læs også: Lau Svenssen: USA-koncerner vil splitte sig op for at øge dynamik og børsværdi
Indgreb rettet mod livsførelsen blandt de få ikke-vaccinerede personer kan sætte ”samfundspagten” om accept af statsmagtens overherredømme og voldsmonopol under pres. Den demokratiske styreform skal jo sikre borgernes frihed og fungerer reelt som en intern fredsaftale med borgerne, som påstås selv at have valgt magthaverne og derfor må acceptere deres beslutninger.
Spørgsmålet er med andre ord, om det repræsentative demokrati fungerer. Bliver denne fuldmagt misbrugt?
Fortsat opsving i økonomien eller et nyt afbræk
Fremdriften i den økonomiske genrejsning vil næppe blive spoleret af Omikron eller andre mutationer. Truslen på det punkt kan komme fra en helt anden vinkel, nemlig socialt/politisk i form af voksende mulighed for brede folkelige protester mod forlængede og udvidede indgreb mod borgernes frihed og livsudfoldelse fra statsmagtens side.
Det kan hurtigt udvikle sig til et opgør med de gamle og smuldrende partiforhold i Vestlandene. De gamle politiske partiers folkelige opbakning er for længst eroderet, men de fastholder alligevel magtgivende flertal i parlamenterne. Opbrud ses dog i flere og flere lande. I Frankrig formåede den partiløse Macron at vinde præsidentposten i et sådant vakuum – og så kom partidannelsen bagefter.
Sociologisk er det vigtigt at få gang i et økonomisk opsving inden ungdommen opdager, at de bliver tabere i formuekampen om aktivernes handelsværdi. De er kommet for sent til at få del i formuefesten. Til gengæld må de overtage en voldsomt forøget statsgæld efter Corona-hjælpeforanstaltningerne. De unge generationer må også påregne at skulle betale regningen for redning af kloden fra CO2 opvarmning. De grønne miljøforkæmpere kan blive spydspidsen i et nyt ungdomsoprør.
Læs også: 3 grønne aktier er blevet bombet: 'Den her aktie ser interessant ud'
En klar udvikling af økonomien i positiv retning (håb om en bedre fremtid) er derfor vigtig, så Corona kan blive lagt bag os som fortid og ikke ender som en langstrakt skygge, som hviler tungt ind over livet i vore samfund i flere år. Balancen i Cost-Benefit af den anlagte linje med ”at putte sig” anfægtes mere og mere for hver dag tiden skrider frem.
Jeg regner ikke med, at der vil indtræffe flere markante afbræk fra Corona i den økonomiske genopretning. Men politiske panikudspil kan ikke udelukkes. Der kommer dog et helt naturligt forløb med overgang til et lidt lavere væksttempo efter rebound-fasen her i 2021 er ved at være overstået. Et skøn for den globale vækst i 2022 lyder på +4 pct. Her vil Vestlandene vil ligge pænt højt, mens Kina vil køre langsommere frem end tidligere. Fordelingen i væksttempo landene imellem vil blive mere ensartet i 2022
Oliemarkedet og -aktierne
Afbrækket i olieprisen er formentlig ikke udtryk for en trendvending men ”et hul i vejen”. Den slags kan jo let fremkomme i en overnervøs, mediedomineret verden. Dimensionen i prisfaldet er vel det alvorligste punkt, men volatiliteten går amok, når der indtræffer en trussel om 180 graders vending.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Lær at elske de finansielle bobler - nu handler det om elbiler
Kursudviklingen på aktierne i de ledende olieselskaber er ikke røget i grøften. Børskurserne har været forbløffende stabile i kølvandet på weekendens Corona-frygt og prisfald. Det tyder på tillid til et højt prisniveau fremover - om end olieaktierne langt fra afspejlede et prisniveau på 80 dollar før turbulensen. Olieaktierne har været langt bagefter prisudviklingen på råolie, og derfor er deres børskurser mere modstandsdygtige over for et markant prisfald.
For investorerne betyder det, at der ikke er opstået tilbud på billige olieaktier i denne uge. Derfor må man som investor vente og se, om det bliver olieaktierne som giver efter nedad eller olieprisen hurtigt bliver genoprettet. Enten opstår der en god købsmulighed på aktier i olieselskaber. Den anden mulighed er, at det hele vender tilbage til situationen for et par uger siden med en opadgående trend, hvor der er et efterslæb i olieselskabernes aktier set i forhold til olieprisen, som så atter vil ligge oppe over 80 dollar og pege opad. Worst Case for olieaktier med et drop ned mod 50-60 dollar i pris forekommer ikke sandsynlig. Det ligner en Yo-Yo.
Lau Svenssen ejer aktier i olieselskaberne ExxonMobil, BP og Petrobras.
Læs også: Disse fradrag er ekstra attraktive i år - og der er kun få uger tilbage til at udnytte dem
Læs også: Boligpriserne stiger stadig - så meget har en husejer tjent det seneste år
