Henter kommentarer

4 aktier, der stjæler opmærksomheden i onsdagens børsåbning


Børshandlen er blevet skudt i gang på danske fondsbørs. Her er fire aktier, der stjæler opmærksomheden fra morgenstunden. Du kan følge kursudviklingen i realtid, når du er logget ind.

DSV 
Den danske transportkæmpe DSV er i fokus fra morgenstunden onsdag. 

Således falder DSV-aktien med 4,6 pct. kort efter at markedet er åbnet. 

Det sker efter DSV har præsenteret sit regnskab for første kvartal af 2024 onsdag morgen. Her går omsætningen og indtjeningen tilbage, når man sammenligner med samme periode sidste år. Du kan læse mere om regnskabet her

Ringkjøbing Landbobank 
Også velhaverbanken Ringkjøbing Landbobank er regnskabsaktuel onsdag. Her går overskuddet frem og lander på 616 mio. kr. i første kvartal mod 455 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Det kan du læse mere om her

Ringkjøbing Landbobank-aktien falder med 1,6 pct. fra morgenstunden. 

Det seneste år er bankens aktie steget med 25 pct. 

Zealand Pharma 
Det danske biotekselskab Zealand Pharma lægger sig i toppen af det danske C25-indeks onsdag. 

Zealand Pharma-aktien stiger med 1,6 pct. efter små 10 minutters børshandel. 

Det seneste år er Zealand Pharma-aktien steget med 163 pct. 

Parken Sport & Entertainment
Der er også fokus på en af de danske fodboldklubber der er at finde på børsen. 

Således falder selskabet bag FC København - Parken Sport & Entertainment  - med 9,4 pct. fra morgenstunden. 

Det kan muligvis skyldes, at der er X-dag i aktien. Det vil sige, at aktien handler uden ret til et kommende udbytte. Du kan læse mere om udbyttet her

Det seneste år er Parken-aktien steget med 21 pct