Investorer skal forberede sig på en dag, hvor aktiekurserne falder.

Det påpeger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, der forklarer udviklingen med, at investorer på det danske marked vil kunne mærke efterdønningerne af de markante kursfald på de amerikanske aktiemarkeder onsdag. I skrivende stund falder det ledende C25-aktieindeks 2,4 pct.

Læs også: Nordnet: Investorerne er uforberedt på det, der kommer

Markedsdeltagerne solgte onsdag ud af aktierne i USA, efter referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank blev offentliggjort. Det viste, at Fed-direktørerne i december mente, at der var nødvendigt med en hurtigere stramning af pengepolitikken i form af renteforhøjelser og hurtigere nedtrapning af obligationsopkøbene.

Læs også: 3 gode aktier med medvind: 'Et solidt og veldrevet selskab'

Hos Sydbank hæfter man sig i en kommentar torsdag ved, at flere Fed-direktører vurderede, at en »decideret skrumpning af balancen (salg af obligationer til markedet) kunne ske relativt hurtigt, efter renten hæves.«

»I den henseende er det værd at notere sig, at den årlige rotation i rentekomiteen har givet plads til Feds tre superhøge – altså de tre Fed-direktører, der vil stramme pengepolitikken allermest nemlig George, Mester og Bullard,« bemærker Sydbank.

Sydbank forventer, at der er »store fald i vente efter Fed-referatet« og en rød åbning på de europæiske aktiemarkeder.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: 3 billige aktier til 2022: 'Aktien er voldsomt undervurderet'

Læs også: Aktiechef: Sådan ville jeg placere 100.000 kr. lige nu