Henter kommentarer

3 gode aktier med medvind: 'Et solidt og veldrevet selskab'


Investorer kan med fordel gå efter aktier, der ikke er hypet.

Det mener Lone Kjærgaard, der er direktør hos formueforvalteren Investering og Tryghed. Den danske kapitalforvalter, der har omkring 16 mia. kr. under forvaltning, rådgiver om investering og skræddersyer og forvalter porteføljer til private og institutionelle investorer. Investering og Tryghed er på de nordiske børsmarkeder en aktiv forvalter, dvs. at man håndplukker de aktier og obligationer til porteføljen, som de ser det største potentiale i.

Læs også: Populær aktie er faldet kraftig: 'Jeg kunne godt finde på at købe mere'

»Der er mange aktier, der er meget hypet. Dem forsøger vi at gå udenom ved at fiske andre steder end der, hvor alle andre fisker. Vi investerer gerne i 'oversete' aktier, der ikke er hypet og som er uden for markedets søgelys,« udtaler direktøren.

Det er en af grundene til, at Investering og Tryghed ser et potentiale i tre nedenstående aktier.

Læs også: Nordnet: Hvis du har disse aktier, er det advarselssignal

»Nogle af fællestrækkene er, at de tre selskaber har en attraktiv forretningsmodel, en dygtig ledelse og at de nyder godt af en underliggende trend,« udtaler hun.

Demant
En af de aktier, som kapitalforvalteren ser et potentiale i, er den danske høreapparatgigant Demant.

»Vi synes, at det er et solidt og veldrevet selskab, der nyder godt af befolkningsudviklingen. Det gælder både det, at vi bliver ældre, men også en forbedring i levestandarden. Det er en branche med en underliggende vækst, og selv om der er bump på vejen, så er det et selskab, hvor vi ser os selv som langsigtede investorer,« udtaler Lone Kjærgaard.

Volvo Car
Et andet selskab, som Investering og Tryghed finder attraktivt, er Volvo Car. Den svenske bilproducent har i slutningen af oktober 2021 gjort comeback på Stockholm-børsen, efter den er blevet sendt på igen af de kinesiske ejere fra Geely-koncernen.

Læs også: Kendt tech-aktie er blevet savet over - nu har stjerneinvestoren fordoblet sin position

Det er et selskab, der ifølge kapitalforvalteren vinder på den underliggende trend på vej mod elbiler, og som fremstår attraktivt.

»Vi forventer at se, at de eksekverer på det, som de lover, og vi mener, at de er godt eksponeret mod det marked samtidig med, at vi mener, at aktien har en interessant prisfastsættelse,« udtaler hun.

Læs også: Manden, der nedlagde Wirecard går nu efter Tesla

Der findes to selskaber på Stockholm-børsen med navnet Volvo. Det gamle Volvo, som kun hedder 'Volvo' og som producerer busser og lastbiler samt Volvo Cars, der producerer og udvikler personbiler.

Vimian Group
En tredje aktie, som er værd at fremhæve, er Vimian-aktien. Vi taler om et svensk selskab med forskellige produktområder i relation til kæledyr - herunder allergimedicin, testudstyr og service til dyrlæger.

Læs også: Storbank: Derfor er Novo Nordisk-aktien billig ved den her pris

»Selskabet nyder godt af en underliggende trend, og vi mener, at det er et område, der kommer endnu mere fokus på. Vimian har en dygtig ledelse, de har foretaget nogle gode opkøb, og så er der tale om en branche med medvind,« udtaler hun.

Investering og Trygheds tilgang til aktiemarkedet har i den grad båret frugt. Kapitalforvalterens største nordiske aktie-fond (I&T Aktier) har i løbet af de seneste 10 år givet et afkast på næsten 441 pct. Til sammenligning er aktieindekset MSCI Nordic steget 230 pct., mens globale aktier - målt på MSCI World - steget 284 pct.

Læs også: Stort comeback til Vestas-aktien? Det tror strategen, der vil ske

I skrivende stund er størstedelen I&T Aktiers placeret inden for industrisektoren. Aktier inden for industrisektoren udgør 28,76 pct. af porteføljen, mens aktier inden for finanssektoren udgør 22 pct.

Du kan læse mere om Investering og Tryghed her, hvor Lone Kjærgaard samtidig har et råd til, hvad hun mener, at investorer bør fokuserer på nu: Milliardforvalter advarer mod børsstormvejr: Det bør du gøre nu

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: 3 billige aktier til 2022: 'Aktien er voldsomt undervurderet'

Læs også: Aktiechef: Sådan ville jeg placere 100.000 kr. lige nu