Henter kommentarer

Nordnet: Investorerne er uforberedt på det, der kommer


De markante kursfald onsdag viser, at det ikke er gået op for investorerne, at vi er på vej væk fra tiden med »ultralempelig« pengepolitik.

Sådan lyder advarslen fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen i en kommentar torsdag morgen. Det sker efter onsdagens markant kursfald på de amerikanske aktiemarkeder, hvor især teknologiaktierne fik massive tæsk. Det teknologitunge Nasdaq Composite-indeks faldt til sammenligning mere end 3 pct.

Læs også: 3 gode aktier med medvind: 'Et solidt og veldrevet selskab'

»Investorerne er uforberedte på renteforhøjelser, der kommer,« forklarer han.

Kursfaldene var en reaktion på offentliggørelsen af referatet fra det seneste møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Det afslørede, at en økonomi i bedring, et stramt arbejdsmarked og høj inflation kan gøre det nødvendigt at hæve renterne tidligere, end rentekomiteen Federal Open Market Committee (FOMC) havde forventet.

Læs også: Storbank: Derfor er Novo Nordisk-aktien billig ved den her pris

Det fik markedsdeltagerne til at sælge ud af især teknologiaktierne, fordi stigende renter især mindsker vækstselskabernes indtjening ude i fremtiden. Højere renter gør det samtidig dyrere for selskaberne at låne penge til at vokse for.

Per Hansen bemærker, at den 10 årige amerikanske rente steg efter offentliggørelsen af referatet, så renten torsdag morgen ligger i 1,72 pct.. Du kan læse mere om sammenhængen imellem renten og aktiekurser her.

»Renterne er stigende, og Fed vil i 2022 hæve Fed funds flere gange. Udviklingen viser også klart og meget tydeligt, at investorerne ikke er klar over 1) at pengepolitikken bliver strammet, og 2) at den bliver strammet ganske meget,« påpeger Per Hansen.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklerne og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: 3 billige aktier til 2022: 'Aktien er voldsomt undervurderet'

Læs også: Populær aktie er faldet kraftig: 'Jeg kunne godt finde på at købe mere'