Henter kommentarer

Aktieveteraner udpeger mulige vinderaktier: De her er spændende


Du bør sørge for at sprede dine investeringer inden for kunstig intelligens.

Sådan lyder opfordringen fra aktieveteranen Paul Meeks, ifølge CNBC.

Teknologi- og halvlederindustrien er i hans optik afgørende for udbredelsen af kunstig intelligens og det er derfor en del af aktiemarkedet, som investorer bør have fuld opmærksomhed på. Men investorer bør fokusere på andre selskaber end chipmastodonten Nvidia, der er steget 265 pct. i løbet af de seneste 12 måneder, understreger Meeks med henvisning til risikoen ved kun at investere i Nvidia efter dens himmelflugt.

Læs også: IT-aktie står til kæmpe stigning efter regnskab

Særligt to aktier kan være et alternativ til Nvidia inden for kunstig intelligens, mener Jordan Cvetanovski, der er porteføljeforvalter hos den australske formueforvalter Pella Funds Management.

Det er Taiwans TSMC og Hollands ASML, som ifølge ham begge spiller en central rolle i chipfremstillingsøkosystemet og som er børsnoteret i USA. 

TSMC's dominans i teknologisektoren og dens rolle i væksten inden for kunstig intelligens trækker tråde til ASML, der også har en unik position, fordi selskabet levere uundværlige EUV litografimaskiner til avancerede chips, forklarer Cvetanovski.

Læs også: Investeringschef spår kursfald - sælger ud nu

Det gør både TSMC og ASML indbyrdes afhængige og vitale for Nvidias drift, påpeger Cvetanovski.

»TSMC er muligvis et af de billigste teknologiselskaber derude. Vi behøver ikke tro på enorme væksttal for at retfærdiggøre deres værdiansætteles. Vi mener, at det er en vidunderlig forretning, i bund og grund 100% dominerende, og de vil fortsætte med at være dominerende,« udtaler Cvetanovski til CNBC.

»ASML vil også fortsat drage fordel [af udviklingen, red.], fordi uden ASML er der ingen TSMC, uden TSMC er der ingen Nvidia, tilføjer han. 

Cvetanovski lægger vægt på, at ASML har et de facto monopol på EUV litografimaskiner, som er nødvendige for at fremstille avancerede processorchips. Han fremhæver desuden potentialet i at investere i datacentre. Det er et område, hvor man finder et selskab som Vertiv, der vinder på den øgede efterspørgsel på databehandling og kølesystemer, som skabes på baggrund af udbredelsen af kunstig intelligens. 

Læs også: Stor gevinst i sigte: Disse boligejere vil spare tusindvis af kroner hver måned

Paul Meeks fremhæver også Super Micro Computer som en spændende AI-investeringsmulighed, fordi Super Micro Computer udnytter Nvidias chips i specialdesignede servere til AI-udstyr.

I hans optik må man heller ikke glemme teknologimastodonter som Amazon, Alphabet, Meta Platforms og Microsoft. Disse etablerede selskaber er godt positionerede til at udnytte AI-revolutionen, hvilket giver investorerne både stabilitet og vækstpotentiale.

Læs også: Storbank: Disse dele af aktiemarkedet kan stige mest

Læs også: Lau Svenssen vil købe dansk folkeaktie - men først når det bliver bedre