Henter kommentarer

Amerikansk investeringsbank har fået ny favorit-sodavandsaktie


Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har fået en ny favorit inden for læskedriks-aktier.

Det skriver Sydbank i en kommentar.

Sodavandsproducenten PepsiCo er blevet opjusteret fra neutral til overvægt, hvilket svarer til, at storbanken anbefaler at købe aktien. Samtidig har Morgan Stanley gjort aktien til sin favorit inden for læskedrikke. 

Ifølge banken havde analytikerne alt for høje forventningerne til den organiske vækst for PepsiCo sidste år, som leverede en omsætning på 91 mia. dollar i 2023. Storbanken Morgan Stanley mener dog, at forventningerne er blevet skruet noget ned det seneste år, og derfor peger de nu på, at det er et godt køb igen.

PepsiCo-aktien er faldet med 6 pct. det seneste år. 

Virkomsheden, som blev grundlagt i 1965, ejer blandt andet brands som Lay's, Doritos, Cheetos, Gatorade, Pepsi-Cola, Mountain Dew, Quaker og SodaStream.

Læs mere: Nordnet om dansk selskab: Det er altid skuffende

Læs mere: Stor kendt aktie på vej mod værste aktieår siden 2008