Henter kommentarer

Stor kendt aktie på vej mod værste aktieår siden 2008


En af de største og mest kendte aktier er kurs mod det værste aktieår siden 2008.

Det er Coca Cola-aktien, der er kastet ud i en markant nedtur. Aktien i den amerikanske læskedrikkæmpe er faldet mere end 15 pct. i 2023. Torsdag faldt Coca Cola-aktien 4,8 pct.

»Aktien lukkede på det laveste niveau siden ultimo 2021, bemærker Sydbank i en kommentar.

Læs også: Tror dansk aktie er op mod 1000 kr. værd

Udviklingen springer i øjnene, fordi Coca Cola er et verdenskendt selskab, som blandt andre har investeringslegenden Warren Buffett som aktionær. Han ejer 9,25 pct. af selskabet.

Coca Cola-aktien faldt ifølge banken uden væsentlige selskabspecifikke nyheder. Selskabet har dog oplyst, at man har nye smagsvarianter på vej. 

Coca Cola-aktien er ikke den eneste aktie, der er faldet tilbage i den del af aktiemarkedet. Det samme er konkurrenten Pepsi, der faldt 5,1 pct. torsdag, påpeger Sydbank.

Læs også: Advarer mod dødskryds - Man kan godt frygte, at aktierne skal falde op mod 10 pct.

»Årsagen til at de to læskedrikkegiganter var under pres skyldes flere faktorer. Investorerne er nervøse for, at salgsvolumen og indtjeningen er under pres, da en styrket dollar svækker indtjeningen.«

»Flere aktører udtrykker også bekymring for, at salget af fedmemidler som Wegovy kan og vil påvirke forbrugernes købsvolumen af sodavand og chips, og derfor sendes de to aktier i dørken,« lyder det fra Sydbank.

Pepsi-aktien er faldet 10,8 pct. siden årets begyndelse. 

Læs også: Rådgiver: Danskere med penge i klemme i kollapset kryptobørs får intet

Læs også: Novos guldæg påvirker kunders madindkøb og presser supermarkedskæde