Amerikansk storbank bag lynkrak i København

Mandagens dramatiske lynkrak - eller flash crash, som det også kaldes på engelsk - blev angiveligt udløst af den amerikanske storbank Citigroup. Det fortæller en række kilder til Euroinvestor med betingelse af, at de optræder anonymt.

Kilderne er alle en del af inderkredsen på det danske aktiemarked og sidder i nøglepositioner hos børsmæglere eller i bankernes handelsafdelinger. Ingen af dem har det fulde overblik over, hvad der præcist er foregået i de skæbnesvangre sekunder, hvor det danske aktiemarkeds eliteindeks C25 faldt sammen med mere end 8 pct. inden den automatiske stop for handlen blev aktiveret hos Nasdaq Copenhagen.

Men alle kilder fortæller den samme historie. Et salgsprogram hos den amerikanske storbank Citigroup blev startskuddet til en større runde af salgsordre, der ender med tilsammen at have en selvopfyldende effekt på markedet.

Euroinvestor har henvendt sig til Citigroups presseafdeling i London, der ikke ønsker at kommentere oplysningerne.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Lynkrak er stop-loss knappens kryptonit

Ifølge kilderne skulle Citigroup på vegne af en kunde nedbringe en større position af aktier i Norden. Om der i første omgang har været tale om salgsordrer isoleret til det danske eller det svenske marked kan ikke bekræftes. Salgsprogrammet kan også være et bredere mandat om at nedbringe eksponeringen mod nordiske aktier generelt.

Som sædvanligt, når det gælder al aktiehandel, er navnet på den bagvedliggende kunde hos mægleren ikke offentligt tilgængelig viden. Men vurderingen er, at der er tale om en større institutionel (professionel) investor.

Med andre ord kan det være noget så simpelt, at en stor international investor af strategiske årsager ønsker at nedbringe eksponeringen til Norden til fordel andre markeder. Altså en helt standard justering af en stor aktieportefølje.

Den første fejl opstår angiveligt, da Citigroup kommer til at igangsætte et større salgsprogram på én gang. Sædvanligvis lader man et sådan salgsprogram løbe over hele dagen.

I sig selv er dette udsalg af enkeltpapirer ikke nok til at udløse den voldsomme nedtur. Men det er akkurat nok til, at markedet sætter sig pludseligt med flere procent. Når et så stort fald sætter ind uden yderligere påvirkning fra nyhedsstrømmen sætter det gang i en lavine af andre forprogrammerede transaktioner. Disse automatiske handelsmønstre kaldes for algoritmehandel eller robothandler. Der er altså ikke kun tale om helt simple stop-loss-handler, som private investorer har tastet ind hos Saxo Bank eller Nordnet - om end disse også er med til at forstærke nedturen.

Algoritmehandler udgør over halvdelen af omsætningen af på aktiemarkedet. Og på denne mandag var likviditeten i forvejen trykket, da flere markeder holder lukket i Europa.

Læs også: Pensionsgigant om lynkrak: 'Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set det i Danmark'

Algoritmehandler er kendetegnet ved, at der typisk handles ganske få aktier ad gangen, men at det til gengæld foregår med lynets hast. Det sidste skal nærmest tages bogstaveligt, da disse computergenerede handler foregår via fiberoptiske kabler. Algoritmehandler reagerer på alt fra overskrifter eller artikler  i finansmedier, eller blot som en reaktion på de foregående handler på markedet. Strategien er, at computerne kan eksekvere tusindvis af småhandler, der tilsammen høster bittesmå gevinster på markedet. Algoritmehandel er daytrading på speed, steroider og svampe. Og det er hele er elektronisk.

Nedturen forårsaget af det, som angiveligt var en fejl hos Citigroups mæglerafdeling, var stor nok til, at den blev registreret af algoritmerne. Herfra afføder den ene algoritmehandel et nyt reaktionsmønster til den næste.

En kilde fortæller, at problemet med disse algoritme stort set er kodet til at forfølge de samme signaler på markedet. Derfor bliver de selvopfyldende og starter en tsunami af små salgsordrer.

Selv for de professionelle aktører, der sidder klistret til Bloomberg-terminalen, der er finansfolkets foretrukne værktøj, går det så stærkt, at selve bevægelsen nedad ikke kan registreres for det menneskelige øje. Så bedst mens man sidder med morgenkaffen og skal igennem en halvtrist åbning på markedet går aktierne fra at være faldet 1-2 pct. til 10-15 pct. på et splitsekund.

Læs også: Danske aktier ramt af chokfald - så meget faldt aktierne

Først da Nasdaq Copenhagens automatiske handelsstop sætter ind, stopper nedture - af gode grunde. Der er simpelthen lukket for handlen. Og det er nok til effektivt at sætte en stopper for den videre nedtur.

Ifølge en handler er hastigheden så høj, at man ikke kan nå at orientere sig i nyhedsbillede. Men bare det, at Nasdaq giver mæglerne 60 sekunder kan de nå at opdatere sig og konstatere, at nej - verden er ikke gået under i dag - og derfor benytter de handelsstoppet til at lægge store salgsordrer ind i systemet.

I det øjeblik Nasdaq Copenhagen åbner for sluserne igen er det hele overstået og det danske aktiemarkedet ligner den halvtriste mandag som det hele startede med.

Problemet er så, at der i det korte tidsrum hele dramaet varer, bliver effektueret stribevis af handler til helt skæve kurser, der intet har med den underliggende fundamentale udvikling eller nyhedsstrøm at gøre. Men netop fordi handlerne er så mange, er det umuligt for Nasdaq at nulstille systemet i den givne periode.

Læs også: Simon Richard Nielsen: Danske Bank dropper udbyttet, og det er godt nyt for aktionærerne

Læs også: Efter vanvittigt lynkrak: Nu forklarer fondsbørsen