Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Danske Bank meddelte i sidste uge, at en planlagt udbetaling droppes, da hvidvaskskandalen nærmer sig sin afslutning, og en potentiel gigantbøde skal betales. Alligevel er det for aktionærerne en særdeles kærkommen nyhed.
I denne tid er det fem år siden, at tre journalister fra Berlingske indledte en større artikelserie om uregelmæssigheder – for nu at udtrykke det mildt – i Danske Banks filial i Estland. Afsløring på afsløring kulminerede i 2018 med offentliggørelse af bankens egen undersøgelse, og her løftedes sløret for en skandale i så stort et omfang, at der er tale om verdenshistoriske dimensioner.
Svingdøren til bankens direktion og bestyrelseslokale har snurret lige siden. Politikerne har svaret igen med massiv regulering i form af lovindgreb og et stort løft til Finanstilsynets budget.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Lynkrak er stop-loss knappens kryptonit
Danske Banks forretningsomfang og enorme betydning for dansk økonomi fik Nationalbanken til at frygte for nationens finansielle stabilitet. Bankkunderne var rasende. Ja, hele befolkningen var rasende. Alle nuancer om, hvad det egentlig er, Danske Bank er mistænkt for, er gået fløjten.
Selvom sagens kerne handler om, hvorvidt bankens kontrol har været god nok, så er det tydeligt, at sagen i de flestes øjne har handlet om, at Danske Bank af ren og skær grådighed bevidst har foretaget hvidvask.
De færreste har talt om, at ofrene i denne sag er russiske skatteborgere – ikke de danske kunder. Eller at de »rigtige« forbrydere angiveligt er skruppelløse russiske rigmænd og ikke Danske Bank.
Set med investorernes og aktiemarkedets øjne har der imidlertid været én risikofaktor, der trumfer alt andet: Hvad gør det amerikanske justitsministerium?
Det er fra USA, den største sanktion mod banken vil komme. Analytikere har i årenes løb gættet på forlig, der kan koste banken mellem alt fra ti til 50 milliarder kroner. Amerikanerne ser ikke mildt på, at deres valuta, verdens vigtigste møntfod, misbruges til hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet.
Læs også: Simon Richard Nielsen: Inflation, krig og negative renter – og bitcoin er et kæmpe flop
I sidste uge kom så en afgørende nyhed fra Danske Bank. Med direkte henvisning til en mulig bødebetaling af væsentlig karakter til den amerikanske stat dropper Danske Bank at udbetale et planlagt udbytte i forbindelse med kvartalsrapporten, der udkom i fredags.
Aktiemarkedet reagerede prompte med en positiv kursreaktion.
På papiret ligner det naturligvis en skidt nyhed: Vi dropper den kontante udbetaling til ejerne. Av, for den.
Men signalet til aktionærerne er klar: Vi nærmer os afslutningen på den sag, der har martret Danske Bank og deres aktionærer i mere end fem år. Om det er uger eller måneder, ved ingen. Men aktionærerne i Danske Bank kan skimte det lille runde punktum i et fem år langt mareridt.
Og det har været et mareridt at være Danske Bank-aktionær.
Læs også: Teknisk Set med Lars Persson: Skal vi videre ned?
I det hele taget har det ikke været en dans på roser at være aktionær i de store danske banker i de senere år. Her først et par af Danske Banks nærmeste konkurrenter på hjemmemarkedet:
- Jyske Bank: +15,8 procent
- Sydbank: + 20,7 pct.
- Nordea: +28,4 procent
Tallene viser det totale afkast inklusive udbytter i de seneste fem år. Måske ingen katastrofe, men når de 25 største danske aktier i samme periode i gennemsnit har givet 68 procent, er bankafkastet ikke noget at råbe hurra for.
Bankerne har i fem år døjet med højere udgifter til regulering, negative renter og massivt behov for at investere mere i digitalisering. Selve strukturen på bankmarkedet er fælles gods, om man vil.
Og Danske Bank?
Minus 47,8 procent i de seneste fem år.
Der er rent faktisk en kæmpe hvidvask-risikopræmie indbygget i aktien. Truslen om en amerikansk gigabøde – også selvom der er tale om en engangsudgift – er gift for markedets forkærlighed for bare nogenlunde gennemskuelighed i forretningen.
Lav prissætning
Ligesom resten af de danske bankpriser døjer Danske Bank med en helt utrolig lav prissætning. Investorerne har en historisk lav tillid til, at bankerne kan forrente kapitalen ordentligt på sigt. Et klassisk bankaktienøgletal er at se på markedsværdien i forhold til den bogførte egenkapital – også kaldet kurs/indre værdi eller price/book.
Læs også: Lars Seier Christensen: NFTs - er det bare hype eller en helt ny forretningsmodel?
Nøgletallet er i øvrigt afgørende for den tidligste skole indenfor valueinvestering og således et vigtigt pejlemærke for valueinvesteringens åndelige fader Benjamin Graham såvel som for hans elev Warren Buffett, der brugte kurs/indre værdi voldsomt meget i hans tidlige år.
Kurs/indre værdi i Danske Bank er 0,57. Det betyder, at man kan købe for en krone bogført egenkapital for 57 øre. I det leje har prissætningen ligget længe. Om der er tale om et røverkøb eller en rabat, der er fuldt ud fortjent, fordi banken ikke evner at tjene nok penge, må klogere mennesker end mig vurdere.
Men hvidvasksagens finansielle afslutning for Danske Bank kan skimtes. Uanset hvordan det faktum vendes og drejes, er det ubetinget en god nyhed.
Læs også: Morten Springborg om langsigtede investeringskonsekvenser af krigen i Ukraine
Læs også: Kommentar: Simpelhed vinder over kompleksitet
