Verdens flyselskaber burde måske sende en lækker gavekurv til medicinalselskaber som Novo Nordisk og Eli Lilly, der udvikler midler der reducerer overvægt hos fedmepatienter.
For ifølge et estimat fra en ny analyse af markedet for femdemidler lavet af finanshuset Jefferies, kan flyselskaber som eksempelvis United Airlines spare 80 mio. dollar om året, hvis den gennemsnitlige passager taber sig små 5 kilo.
Det skriver finansmediet Bloomberg.
Det svarer til en besparelse på godt 570 mio. kr. om året for flyselskaberne.
Læs også: 'De syv store' har ikke været så billige i seks år
Den store besparelse kan hentes, blandt andet fordi at brændstof er en af de største udgifter for et flyselskab - ifølge mediet udgør brændstof omkring 25 pct. af udgifterne.
Jefferies analytikeren Sheila Kahyaoglu har derfor opstillet følgende regneeksempel, med udgangspunkt i United Airlines:
Hvis den gennemsnitlige passager taber sig 4,5 kg, vil United Airlines kunne spare 811 kg om året per fly. Det vil medføre en brændstofsbesparelse på 104.477.365 liter om året. Og til den gennemsnitlige brændstofpris i 2023, vil det kunne medføre en besparelse på 80 mio. dollar ifølge analytikeren.
»Denne besparelse bør kunne ses på samme måde på tværs af flyselskaberne,« skriver Sheila Kahyaoglu i sin analyse ifølge Bloomberg.
Læs også: Jyske Bank ser potentiale for 'højere kurs' i industriselskab efter opkøbsrygter
Det globale marked for fedmemidler vurderes af Jefferies til potentielt at kunne ramme 100 mia. dollar. Danske Novo Nordisk er en af de førende aktører på markedet, takket være diabetesmidlet Ozempic samt vægttabsmidlet Wegowy.
Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly spås også til at blive en stor aktør på markedet, såfremt det potentielle middel Mounjaro formår at opnå alle de relevante godkendelser.
De to selskaber er steget henholdsvis 37,3 og 47,4 pct. i år
Læs også: Danske aktier får tæsk – investeringsøkonom fremhæver mulige årsager
Læs også: Sydbank ser dyr prisfastsættelse: 'Aktieinvestorerne slider med at forstå budskabet'