Udbruddet af abekopper vækker også opmærksomhed hos USA's præsident, Joe Biden, der søndag under et besøg i Sydkorea kommenterede udbruddet, der sendte Bavarian-aktien markant højere i sidste uge.
Det skete med en melding om, at USA er i færd med at se på, hvilke vacciner, der er til rådighed for at beskytte mod abekopper. Det skriver flere medier.
- Det er noget, som alle bør være bekymrede over, sagde Joe Biden under et besøg i Sydkorea.
Læs også: Pensionsgigant: Vi kan stå over for en vending
Meldingen følger flere uforklarlige udbrud af abekopper i en række lande. Foreløbigt har mindst 14 lande rapporteret tilfælde. Endnu er der dog stadig tale om små smittetal. Ifølge BBC er der fundet over 80 tilfælde i Europa, USA, Canada og Australien.
Verdenssundsorganisationen, WHO, pegede i sidste uge på, at spredningen i Europa og andre lande kan tyde på, at smitten har været til stede i noget tid.
Herhjemme har danske Bavarian Nordic udviklet en koppevaccine med støtte fra de amerikanske myndigheder, og det danske vaccineselskab steg torsdag og fredag af sidste uge markant oven på udbruddet med sammenlagt over 50 pct.
Læs også: Sydbank til Vestas-investorer: Det understreger vigtig pointe - og kan løfte aktiekursen
Bavarians koppevaccine er godkendt i USA under navnet Jynneos og i Canada under navnet Imvamune. I begge lande omfatter godkendelsen også abekopper.
Bidens sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan sagde da også i weekenden, at USA har vacciner til rådighed til at behandle et potentielt udbrud af abekopper. Det fremgår af Washington Post.
I Europa, hvor vaccinen bærer navnet Imvanex, er den kun godkendt til kopper, men den er tidligere anvendt off-label til abekopper, oplyser Bavarian.
Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige
Abekopper er en sjælden, men alvorlig sygdom, der forekommer naturligt i det centrale og det vestlige Afrika. Sygdommen er beslægtet med den menneskelige koppesygdom, om end den er mindre alvorlig med en dødelighed, der er estimeret til at være fra 1-10 pct. af tilfældene, har Bavarian tidligere oplyst.
Ifølge Statens Serum Institut smitter abekopper ved tæt kontakt og primært direkte kontakt med personer med symptomer, og da man ikke ser asymptomatisk smitte, er inddæmningsmulighederne gode.
Læs også: 3 mulige vinderaktier i en recession: 'Den danske aktie er mit førstevalg'
Læs også: Strateger om slagtet dansk aktie: Det er et godt tidspunkt at købe den
.\˙ MarketWire