Henter kommentarer

Dansk aktie i stor nedtur efter nye data

Foto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Genmab-aktien får kniven af investorerne i mandagens aktiehandel og falder mere end 5 pct.

Det sker efter, at den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson har præsenteret nye studiedata, skriver Finwire.

Faldet skyldes bekymring for øget konkurrence, der kan påvirke et af Genmabs udviklingsprojekter.

De bekymrende data stammer fra Johnson & Johnsons fase 1-studie med lægemiddelkandidaten amivantamab. Investeringsbanken Truist Securities vurderer ifølge mediet Investing, at amivantamab har vist bedre overlevelsesdata end Genmabs konkurrerende middel, petosemtamab, der blev erhvervet gennem købet af selskabet Merus.

Begge midler testes til behandling af hoved- og halscancer.

Johnson & Johnson-aktien handles fladt på den amerikanske børs.