Henter kommentarer

Dansk vaccineselskab vokser markant på bundlinjen


Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic har onsdag morgen udsendt sin endelige årsrapport for 2023. 

Det kommer efter at Bavarian i februar udsendte sin foreløbelige årsrapport. Det kan du læse mere om her

Den endelige og reviderede årsrapport viser, at Bavarian i 2023 lander et resultat på 1.475 mio. kr. på bunden i 2023. I 2022 var årets resultat på -347 mio. kr., mens det i 2021 var på -465 mio. kr. 

Omsætningen landede på lige over 7 mia. kr. i 2023, mod 3,1 mia. kr i 2022. 

»Efter at have leveret vores bedste økonomiske resultater nogensinde i 2023 går vi nu ind i en ny æra for Bavarian Nordic. Vi har udvidet vores portefølje af vacciner, og dermed også vores indvirkning på folkesundheden, samtidig med at vi har etableret en ny base for omsætning og vækst i de kommende år,« udtaler adm. direktør Paul Chaplin og tilføjer: 

»Vi er nu en virksomhed med DKK 5 mia. i årlig omsætning og voksende, med overskudsgrader, der kan konkurrere med farmavirksomheder. Dette er resultatet af vores strategi, som har muliggjort vores hurtige overgang til at være en førende rejsevaccineleverandør.«

I 2024 forventer Bavarian at lande en omsætning på mellem 5-5,3 mia. kr. og et driftsresultat målt på EBITDA på mellem 1,1-1,35 mia. kr. Det er de samme forventninger, som blev meldt ud i forbindelse med selskabets foreløbelige årsrapport for 2023 i februar. 

Det seneste år er Bavarian Nordic-aktien faldet med 30,5 pct.