Henter kommentarer

| Opdateret

Danske Bank-strateg: Hvis du er optimist, kan du købe disse vækstaktier


»Der kan være grund til at købe op i visse vækstaktier

Sådan lyder det fra Danske Banks senior investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen. Han taler om aktier i selskaber, der forventes at skabe stor indtjening i fremtiden.

Det sker, efter en lang række vækstselskaber er faldet kraftigt tilbage på grund af stigende renter og udsigten til nye rentestigninger. Han forudser, at vi kommer ind i et forløb, hvor den 10-årige rente tester niveauet, som den lå i i marts 2021. Mandag nåede den op på 1,80, inden den faldt tilbage.

Læs også: Nordnet: Det her er sjældent en god idé

»Hvis du er optimistisk, kan du købe op i kvalitets-vækstselskaber  - for eksempel store, sunde amerikansk tech-selskaber - men du bør holde dig væk fra de meget dyre vækstaktier,« udtaler han og tilføjer:

»Du risikerer nemlig, at renterne fortsætter op, og det vil ramme de dyrt prisfastsatte vækstaktier hårdest.«

Han forventer, at vi vil se et rebound i vækstaktierne, men at der kommer noget stabilitet, hvor vi tester marts 2021-niveauet for den 10-årige rente. Det er vigtigt at forstå, at nogle dele af markedet fokuserer meget på det og handler efter det, forklarer Lars Skovgaard Andersen.

Investorer bør omvendt ikke lægge alle pengene i de såkaldte valueaktier, for der er en risiko for, at der pludselig kommer en helt ny coronavariant, som ændrer hele billedet, forklarer Lars Skovgaard Andersen. Value-aktier er populært sagt billige prisfastsatte aktier. Det er både i forhold til de fundamentale værdier i det bagvedliggende selskab, men også sammenlignet med det øvrige marked.

Han holder dog fast i den udmelding, som han kom med tidligere i år, nemlig at han ser et kurspotentiale i finansaktier. Det gælder især bankaktierne fremfor forsikringsaktierne, og i særdeleshed europæiske bankaktier, som han tror mest på. Det kan du læse mere om her.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Aktiechefen forudså, hvad der vil ske – det tror han venter os nu

Læs også: 3 'billige' aktier til 2022: 'Vi ser mindst 50 pct. kurspotentiale'