Henter kommentarer

Disse danske aktier ville porteføljeforvalteren købe til 2022


Millionærklubben-porteføljeforvalter Lau Svenssen har set nærmere på afkastmulighederne i danske aktier.

»De gode tider for danske aktier er formentlig ved at ebbe ud,« lyder det overordnet set fra Lau Svenssen. Han har i en kommentar set nærmere på fremtidsudsigterne for danske aktier, og her giver han sin vurdering af selskaberne. Det kan du læse mere om her.

»Pointen er, at der efter min opfattelse er udsigt til bedre afkastmuligheder i vore nærmarkeder, dvs. Tyskland og Norge samt til dels Sverige, ligesom resten af Euroland vil blive trukket med op af et kursløft med centrum i Tyskland og omegn,« forklarer Lau Svenssen.

Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2022: 'Aktien handler med en stor rabat'

»Hvis jeg skal opdele C25-aktierne i tre hovedgrupper ud fra et skøn for kursudviklingen et halvt år frem, bliver fordelingen som anført nedenfor. Hold dækker 0-5 pct. i forventet afkast, køb er højere afkast og salg er lavere afkast,« forklarer han.

Købsmulighed ud fra forventet afkast: A.P. Møller – Mærsk, Bavarian Nordic, Danske Bank, Demant, GN Store Nord, FLSmidth, Lundbeck, Rockwool.

Hold ud fra forventet afkast: Ambu, Carlsberg, Chr. Hansen, Coloplast, Genmab, ISS, Netcompany, Ørsted.

Salg ud fra forventet afkast: DSV, Novo Nordisk, Novozymes, Pandora, Royal Unibrew, SimCorp, Tryg, Vestas.

Lau Svenssen hæfter sig ved, at danske aktier haft en flot kursudvikling i to omgange siden Finanskrisens dybe nedtur i 2008-09. Opturen blev nemlig ramt af en pause med udfladning i 4,5 år fra april 2015 til oktober 2019.

»Her begyndte den næste optur, men coronakrisen sendte aktierne tilbage til start på samme niveau et halvt år senere (marts 2020), bemærker han. Efter en hurtig genstart er der opnået et imponerende løft i kursniveauet på mere end 75 pct.  Toppunktet blev dog allerede nået primo august, altså i løbet af 18 måneder. Siden da har vi haft en østgående konsolidering.«

Lau Svenssen forklarer udviklingen på det danske aktiemarked med, at »Danmark har haft fordel af nicheindustrier med robust indtjeningsevne og pæn vækst. Selskaberne er veldrevne og velledede med lav finansiel risikoprofil (lav gæld) og strukturforhold, der passer til global aktivitet.«

Lau Svenssen ejer aktier i A.P. Møller - Mærsk, Bavarian Nordic, Demant, FLSmidth, GN Store Nord, Lundbeck, Novo Nordisk, Rockwool.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: Det kan vende op og ned på markedet - 'Ved investorerne det her? Jeg tvivler''

Læs også: Aktiechef om dansk aktie: Sats på kursfald giver mening