De gode tider for danske aktier er formentlig ved at ebbe ud. Vi har haft en flot kursudvikling i to omgange siden Finanskrisens dybe nedtur i 2008-09. Opturen blev nemlig ramt af en pause med udfladning i 4,5 år fra april 2015 til oktober 2019. Her begyndte den næste optur, men coronakrisen sendte aktierne tilbage til start på samme niveau et halvt år senere (marts 2020).
Efter en hurtig genstart er der opnået et imponerende løft i kursniveauet på +75 pct. Toppunktet blev dog allerede nået primo august, altså i løbet af 18 måneder. Siden da har vi haft en østgående konsolidering.
Læs også: Aktiechef om dansk aktie: Sats på kursfald giver mening
Danmark har haft fordel af nicheindustrier med robust indtjeningsevne og pæn vækst. Selskaberne er veldrevne og velledede med lav finansiel risikoprofil (lav gæld) og strukturforhold, der passer til global aktivitet. Nichefirmaer prøver at sælge overalt for at udnytte deres styrke og potentiale.
Danske selskaber er desuden kendt for at være 'artige' omkring implementering af nye trends (FN’s verdensmål, ESG, klimatiltag). På det punkt har vi fordel af strukturen med high value-produkter, der har et højt dækningsbidrag (lavt råmaterialeinput). Især institutionelle og professionelle investorerne elsker artige selskaber, da det fjerner risikoen for negative overraskelser. Med god performance i aktieafkast og lav risiko er det en perfekt kombination. Men alt har jo en grænse.
Perspektivet ændres – opsving og bæredygtige satsninger
Her støder vi så ind i muren: perspektivet for de nærmest kommende år er, at de danske nicheindustrier vil glide lidt i baggrunden og bare må tøffe videre ud af deres respektive spor.
Fokus drejes over mod emnet ”Back to basis”, nemlig opgradering af de traditionelle industrier (fx biler, byggeri), som nu skal til at orientere sig mod en mere bæredygtig produktprofil i deres output.
Læs også: Det kan vende op og ned på markedet - 'Ved investorerne det her? Jeg tvivler''
Energi har erobret dagsordenen i medierne (og dermed blandt de professionelle meningsforvalterne i politik) med fokus på ideen eller hypotesen om menneskeskabt global opvarmning pga. CO 2 udledning.
Det udgør dog kun en lille del af omlægningen i retning af et passende højt niveau i bæredygtighed, da det jo drejer sig om håndteringen af samtlige ressourcer i samfundets liv. Energi-feberen er udtryk for en populistisk forsimpling af udfordringerne og dermed formentlig en kortsigtet ”overophedning” af et segment.
Læs også: Priserne hamrer i vejret: Nu er det blevet endnu dyrere at være dansker
Dansk industri har ikke meget at tilbyde i relation til et generelt opsving med modernisering af kapaciteten (høje investeringer i erhvervslivet) og skift til markant forbedret miljømæssig drift. Det mest relevante selskab i den sammenhæng er FLSmidth, men de regner med først i 2030 at være nået i mål med et produktprogram af fuldt bæredygtige løsninger. Ud fra produktprofil gælder den positive interesse ellers Novozymes, Rockwool, Vestas og Ørsted, men der er mange faldgruber og misforståelser som følge af tidens grønne idealistiske feber.
Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2022: 'Aktien handler med en stor rabat'
Pointen er overordnet, at det danske aktiemarked har oparbejdet et særdeles højt kursniveau. Det passer ikke ind i et perspektiv med et generelt opsving i økonomien kombineret med en bæredygtighedsorienteret opgradering af almindelige industrigoder. Danske aktier er ikke konjunkturfølsomme. Vi skal som forbrugere og samfund fremover skifte holdning fra ”brug og smid væk” til” køb kvalitet med lang brugstid”. Solen vil skinne på andre brancher end de danske.
Påvirkningsfaktorerne
Indtjeningen tegner godt, men nicheselskaberne har allerede rekordhøje overskudsgrader (EBIT margin). Fremgangen skal med andre ord komme fra vækst, herunder gunstige tilkøb, hvis det kan lade sig gøre. Udvidelser med nye produkter for at bryde ud af nichen er også et vigtigt punkt, men det tager som regel flere år før det giver afkast. Coloplast og Demant søger den vej. Novo Nordisk har med medicin mod fedme også udvidet sit virkefelt markant.
Læs også: Dansk gigant rydder bordet - 5 vilde fun facts om Novo Nordisk
Årets positive overraskelse kom fra transportselskaberne (Maersk, DSV og NTG), men de glade dage med boom i salgspriserne til ivrige kunder, som manglede varer på hylderne, vil formentlig skifte til et markant lavere prisniveau. I Q3 skal flaskehalsene være overstået, og vareflow’et vil muligvis allerede glide så godt som normalt i Q2.
Men der ser ud til at blive tale om en forandring, hvor kontrol over kapacitetsudbuddet (Maersk Line, DFDS) atter vil give bonus i indtjening, mens Asset Light firmaer (her DSV) vil blive presset tilbage relativt målt. DSV skal dog nok klare sig alligevel, hvilket også vil gælde NTG.
Læs også: Dansk aktie kaldes fremtidens vinder - ser et brag af kurs-rebound for sig
En ny epoke med et ”tæt-på-varecyklus-liv” uden behov for transport er drømme og teori for byboere, mens folk, der vil flytte ud på landet, kan få mulighed for at udføre det i praksis.
Renten (prisen på penge) vil stige på lidt længere sigt men næppe nå at genere i Europa i de næste seks måneder. Når renteniveauet rykker opad, skal PE-tallene ned, altså lavere aktiekurser. Den modvind kommer først, når renteniveauet slipper sin placering under 2 pct. Indtil da er penge reelt gratis set ud fra et aktiemæssigt synspunkt.
Valutamæssigt er den danske krone no. 2 i Europa som hård valuta.
Vi overgås kun af Schweizerfranc. Kronen er stærkere end euro, men det er en akademisk diskussion. Pointen er, at vi må påregne en styrkelse af euro mod dollar. Mit gæt er 5-6 pct. En sådan udvikling skal dog først tage fart i den anførte retning før der bliver tale om en negativ parameter for selskabernes indtjening. Her vil det mere handle om omregning (Translation Risk) end direkte eksportindtægter (Transaction Risk), da de danske koncerner har datterselskaber i en række lande.
Læs også: Aktiechef: Disse aktier skal du kigge efter
Revaluering af kronen har dog et direkte og hurtigere gevinstaspekt ved at forringe afkastet på placeringer i dollars, herunder Emerging Markets. Renter og valuta er OK for danske aktier et halvt år frem. Strukturforholdene på aktiemarkedet har betydning, hvis vilkårene ændres eller investorerne skifter adfærd. Tilgangen af opsparing til placering i aktier er god, og risikovilligheden må anses for høj. Men det er tynd is, idet der ikke skal mere end en pæn omgang turbulens til at skræmme mange af de talrige nye investorer væk fra markedet. Aktiesparekontoen er en stor succes, men selv med over 200.000 danskere indebærer det kun ca. 20 mia. kroner i indsats (102.300 kroner er max. indskud).
Tyngden på ejersiden ligger ikke hos de private investorer. De optræder bare med stor vægt i den daglige handel. De fungerer som ”vælgere” jf. Warren Buffett’s udsagn fra Benjamin Graham om opdeling af adfærden for aktier i Voting Machine på kort sigt og på langt sigt i Weighing Machine (vurdering af selskabernes økonomiske præstationsevne).
Læs også: Europas rigeste kvinde under 40 år er dansk
Mekanismerne påvirker på hver sin måde og med tidsmæssig forskel børskurserne. Tyngden på ejersiden ligger hos de professionelle forvaltere, hvoraf en stor del er udenlandske.
Pointen er, at denne begrænsede kreds af aktører, hvor banker indtager en vigtig rolle med flere kasketter på, pludselig kan skifte holdning til et selskab eller marked – og så kan der opstå massive udsalg. Det er en undervurderet flaskehals i børsmarkedet. Samme mekanisme gælder omkring indeksvægtet placering i aktier (ETF’er, Funds, Investeringsforeninger, Portefølje management), som har opnået et omfang som er faretruende. Lemming fænomener er altid farlige.
Samlet regner jeg med et afkast for C25indekset på ca. +5 pct. frem til 30-06 2022 svarende til en værdi af indekset på 2.000. Det er jo i sig selv pænt (over 10 pct. på årsbasis), så man behøver ikke springe i bådene af den grund. Hensyn til skat (ønske om at udskyde realisering af en kursavance) skal også tages i betragtning. Det er dog et tveægget sværd, kan jeg oplyse efter at have benyttet ”hold ud” metoden.
Pointen er imidlertid, at der efter min opfattelse er udsigt til bedre afkastmuligheder i vore nærmarkeder, dvs. Tyskland og Norge samt til dels Sverige, ligesom resten af Euroland vil blive trukket med op af et kursløft med centrum i Tyskland & Omegn. Risikoen er, at der indtræffer et IT-børskrak i USA, så vi bliver ramt af ringvirkninger.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.
Lau Svenssen ejer aktier i A.P. Møller - Mærsk, Bavarian Nordic, Demant, FLSmidth, GN Store Nord, Lundbeck, Novo Nordisk, Rockwool (A).
