Henter kommentarer

Én aktie fylder næsten halvdelen af Buffetts portefølje

Her ses Warren Buffett (t.v) med sin højre hånd, Charlie Munger, under et investormøde i 2019
Her ses Warren Buffett (t.v) med sin højre hånd, Charlie Munger, under et investormøde i 2019 Foto: JOHANNES EISELE
Vis mere

Den amerikanske investeringslegende Warren Buffett holder fast i sin tro på særligt én aktie.

Det fremgår af nye oplysninger om den børsnoterede del af den enorme portefølje i investeringsselskabet Berkshire Hathaway. Vi taler om teknologigiganten Apple, der har specialiseret sig inden for udvikling og produktion af elektronik som mobiltelefoner, computere, ure og høretelefoner.

Warren Buffett har længe haft Apple i porteføljen, men selv om aktien er braget op i løbet af de sidste fem år, holder den kendte value-investor fast i teknologiselskabet. Aktien er til sammenligning steget 445 pct. i løbet af de sidste fem år.

Læs også: Disse aktier satser Warren Buffett på nu

Apple får ikke desto mindre lov til at fylde svimlende 42,73 pct. af porteføljen hos Berkshire Hathaway, som den kendte valueinvestor står i spidsen for.

Warren Buffett er kendt for en investeringsstil, der kaldes for value-investering, der handler om at investere i gode selskaber, der handles for billigt på aktiemarkedet.

Læs også: Saxo Bank: Inflationen vil fortsætte – det vil disse aktier nyde godt af

Warren Buffett har tidligere solgt lidt ud af sin position i Apple. Det skete senest i fjerde kvartal 2020, hvor der blev solgt Apple-aktier for 11 mia. dollar. Det var dog en fejl, har han senere erkendt.

Det afslørede den legendarisk value-investor under et investormøde for aktionærer i investeringsselskabet Berkshire Hathaway i maj 2021.

»Det var nok en fejl,« udtalte den 90-årig legende under mødet. Han fortalte samtidig, at hans nære allierede – Charlie Munger – var meget uenig med ham, og at Charlie Munger nok havde haft ret.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Læs også: 10 gyldne råd fra Warren Buffett

Læs også: Simon Richard Nielsen: Hvad er der nu galt, Warren?