Henter kommentarer

Simon Richard Nielsen: Hvad er der nu galt, Warren?


Verdens bedste investor, Warren Buffett, har i lang tid hobet milliarder af dollar op i kontanter. Ligeså tålmodig han er med sine nuværende investeringer, ligeså tålmodighed er han tilsyneladende med at lande den næste helt rigtige skalp. Der er ingen tvivl om, at han vil slå til, når det sker.

»What's wrong, Warren?«

Sådan lød overskriften i slutningen af 1999 i en opsigtsvækkende kritisk artikel fra det velansete amerikanske finansmedie Barron's. Artiklen handlede om vor tids største investor, Warren Buffett.

Man er virkelig historieløs, hvis man efter den overskrift offentligt stiller spørgsmålstegn ved Buffett's evne til at levere afkast. Det vil jeg uddybe lige om lidt. Men allerede nu vil jeg komme med den klare varedeklaration, at denne kommentar alene handler om Buffetts manglende investeringer. Hans kontante pengekasse i Berkshire Hathaway er faktisk blevet helt uforståeligt stor.

Men først skal vi lige have forklaringen på den famøse overskrift tilbage i 1999.

Oraklet fra Omaha, som han også kaldes, syntes at have mistet grebet om aktiemarkedet i slutningen af 1990erne. Også dengang var hans investeringsselskab, Berkshire Hathaway, en gigantisk portefølje af både unoterede og børsnoterede virksomheder. Det var i årtierne forinden, at Buffett og hans tro væbner Charlie Mungers evne til at levere afkast til aktionærerne havde givet dem noget nær gudestatus.

Men lige i slut-90erne gik det galt for makkerparret. Internettet og digitale forretningsmodeller løb med al opmærksomheden. Et årelangt bullmarked i teknologisektoren havde efterladt Warren Buffett og hans traditionelle valueaktier som Coca-Cola og banker på perronen, mens dotcom-toget buldrede afsted.

I 1999 blev Buffett for første gang i årevis overhalet af det brede amerikanske aktiemarked målt på S&P 500. Derfor overskriften: Hvad er der galt, Warren?

Wall Street undrede sig over Buffetts manglende evne til at tilpasse sig en ny virkelighed og ny økonomi. Han blev nærmest latterliggjort af de nye investorer, der outperformede alt og alle med deres tele-, medie- og teknologiaktier.

The rest is history, fristes man til at ende den historie med. Men lad os lige genkalde det videre forløb. Her er tallene: Nasdaq-børsen toppede 10. marts 2000 og ramte først bunden halvandet år efter 10. september 2002. Investorerne havde tabt 77,8 procent. Boblen var bristet i det, som siden er kendt som et glidende børskrak. Nedturen var i øvrigt så kraftfuld, at hele det brede aktiemarked blev trukket med ned. S&P 500-indekset faldt i den samme periode med 42,4 procent, og amerikansk økonomi gik i recession.

Da røgen havde lagt sig, stod det klart, at Berkshire Hathaway i den præcis samme periode havde givet et positivt afkast på 65 procent. Berkshire Hathaway og Warren Buffett stod tilbage større og stærkere end nogensinde efter en af børshistoriens mest kraftfulde nedture. Hvis ikke tallene taler for sig selv, så lad mig oversætte: Manden er genial.

Og tilsvarende kan vi også konkludere, at det var Barron's-skribenten ikke.

Se, det er præcis derfor, man skal være varsom med at stille spørgsmålstegn ved Buffett's evner som investor. Der er en overvejende sandsynlighed for, at man på et eller andet tidspunkt kommer til at stå helt afpillet tilbage. Buffetts store hemmelighed er købmandsskab. Og tid.

Men …

Forrige weekend afgav Berkshire Hathaway kvartalsrapport. Det sker som altid om lørdagen. En enkelt post springer i øjnene. Kontantbeholdningen har rundet 149,2 milliarder dollar svarende til 968 milliarder kroner. Selv i forhold til de samlede aktiver, som er opgjort til næsten 6.000 milliarder kroner, så er det en bemærkelsesværdigt høj andel af kontanter, hvor jeg her også medregner beholdningen af ultralikvide amerikanske statsobligationer.

Det, som undrer mig, er det simple faktum, at Buffett er holdt op med at investere. Hvad er der nu galt, Warren?

Læs også: Kommentar: Pas altid på de finansielle købmænds salgssnak - det er de grønne aktier et godt bevis på

Bevares, Berkshire Hathaway er naturligvis tungt investeret i aktier og porteføljen består af meget mere end de velkendte børsnoterede poster i Apple, Chevron, American Express, General Motors for bare at nævne et par stykke. Berkshire er så stor en investor, at selskabet er den tredjestørste ejer af Apple-aktier med en post på 5,5 procent. Apple er verdens mest værdifulde selskab.

Offentligheden får også løbende kendskab til mindre taktiske justeringer i porteføljen via registreringer til det amerikanske børstilsyn, SEC.

Pointen er bare, at det efterhånden er virkelig lang tid siden, at han har spottet noget, der er interessant nok til de megadeals, han er så berømt for. Rent faktisk kunne finanstjenesten Bloomberg fortælle, at Berkshire Hathaway har brugt flere penge på at tilbagekøbe egne aktier end på at opbygge netop den enorme position i Apple.

Aktionærerne i Berkshire får altså belønning ved, at deres respektive ejerandele stiger i takt med aktietilbagekøbene. Men selv med aktietilbagekøb stiger kontantbeholdningen kvartal efter kvartal, og har nu nået det højeste niveau nogensinde.

For udenforstående kan det virke som en styrke at have så meget tørt krudt på kistebunden. Men på et tidspunkt må der retfærdigvis også være en grænse, hvor investorerne må spørge sig selv, om pengene er bedre investeret andre steder end i et selskab, der har en stor del af egne penge placeret i kontanter. De fleste investorer vil trods alt gerne selv tage den fulde risiko på aktiemarkedet, som den nu er, og så styre den samlede eksponering i forhold til den kontantbeholdning, man selv ønsker at varetage.

Vi ser det fra tid til anden, at investorer kræver handling, hvis kontantbeholdningen bliver for høj. Buffetts gode ven, Bill Gates, blev faktisk selv kritiseret for det for år tilbage.

Ligeså tålmodig Buffett er med de investeringer, han allerede har købt, ligeså tålmodighed er han tilsyneladende med at lande den helt rigtige skalp. Der er ingen tvivl om, at han vil slå til, når det sker. Med næsten 1.000 milliarder kroner og dertil mulighed for yderligere billig lånefinansiering, er det en overordentlig stor ildkraft, han har med sig. Mon ikke han gør det igen. Svaret vil ligge implicit i handling og tal og aldrig i ord, men det vil lyde nogenlunde sådan her: »Der intet galt her, passér gaden.«

Så må vi andre væbnes os med den tålmodighed, han selv har så rigeligt af imens.

Læs også: Lau Svenssen om dansk konglomerat: 'Value for money - køb-gem-glem'

Læs også: Lau Svenssen: Fundamental analyse af danske aktiers kursudvikling i år