Frygten på det amerikanske aktiemarked - målt ved VIX-indekset - steg relativt markant, da Rusland gik i krig mod Ukraine den 24. februar i år. Niveauet er stadig relativt højt. Men indekset er langt fra katastrofeniveau, som da corona første gang viste sig i marts 2020 eller som da finanskrisen hærgede finansmarkederne tilbage 2008.

Indekset endte fredag i underkanten af 30.

Læs også: Saxo Bank: Disse aktier er en oplagt købsmulighed - de er historisk billige

Niveauet har med den brede pensel været omkring 30 siden den russiske invasion bortset fra en periode fra midten af marts til midten af april, hvor indekset lå under 25.

Fredag steg indekset fra 28-29 ved åbningen af aktiehandelen til omkring 33, men faldt igen til slutniveauet.

I marts 2020, da corona meldte sin ankomst lå indekset i 70-80-niveauet i en kort periode, som det også var tilfældet i forbindelse med finanskrisen tilbage i 2008.

Trods stigninger siden nytår, da niveauet var 16,60, er der langt til toppen på 82,69, som blev nået 16. marts 2020. Det var det højeste niveau siden finanskrisen.

Læs også: Musk afviser 'vilde beskyldninger' efter sexanklager

Under finanskrisen, efter Lehman Brothers' krak i 2008, steg indekset fra omkring 20 til niveauer på 60-80 og toppede den 20. november 2008 i 80,86. Stort set samme stigning sås fra midten af februar til toppen i marts i 2020.

VIX-indekset viser forventningerne til udsvingene (volatiliteten) på aktiemarkedet i USA.

Indekset var i bundrekord med en værdi på omkring 9 den 3. november 2017. Sidste år var bunden omkring 15 den 21. oktober. I år har indekset været nede i 16,60 ved indgangen til året.

VIX-indekset handles på børsen i Chicago hver børsdag fra klokken 9.15 til 22.15 dansk tid.

Læs også: Strateger om slagtet dansk aktie: Det er et godt tidspunkt at købe den

Læs også 3 mulige vinderaktier i en recession: 'Den danske aktie er mit førstevalg'

.\˙ MarketWire