Her er dagens væsentligste markedsnyheder fra de danske finansmedier.

Det kan true dine aktier i 2022

Aktieinvestorer skal næste år være på vagt over for nye coronavarianter, der som Delta og Omikron, kan risikere at afspore den globale vækst. Et andet risikomoment er den høje inflation, men omvendt kan det vise sig, at udbudssiden tager et skridt op og møder den forhøjede efterspørgsel, hvilket ville kunne øge væksttempoet.

»Fremtidige coronabølger er den største nedadgående risiko. På opsiden vågner udbudssiden op og imødekommer fremgangen i efterspørgslen,« skriver Bank of America i en analyse ifølge Yahoo! Finance.

Banken peger også på udviklingen i det anspændte forhold mellem de to supemagter USA og Kina som noget, der kan frembyde stor risiko.

Du kan læse mere her

​Ser enormt potentiale for Vestas - det bør aktien koste

Der hersker et enormt potentiale for den danske vindmølleproducent Vestas. Det vurderer Handelsbankens aktiestrateg Haider Anjum og senior aktiestrateg Michelle Nørgaard i et nyt analysenotat om den grønne danske aktie.

»Der hersker ingen tvivl om, at der foreligger et enormt vækstpotentiale på længere sigt for Vestas i forbindelse med den grønne omstilling,« lyder det i analysen.

De hæver nu kursmålet for Vestas-aktien til kurs 220 fra tidligere 140 kr., mens anbefalingen ændres fra 'sælg' til 'hold'.

Du kan læse mere her.

C25-formands handling har vakt opsigt: Derfor solgte jeg mine aktier

GN Store Nords formand sætter nu ord på, hvorfor han i juni solgte aktier i den danske høreapparatkæmpe for næsten 109 mio. kr.

Per Wold-Olsen solgte 210.000 aktier, fordi han angiveligt frygtede, at arveskatten ville stige i Norge, hvor hans sønner er bosat. Det skriver Børsen, der fremhæver, at GN Store Nord-aktien siden er dykket 27 pct.

»Der var stærke indikationer på, at Arbejderpartiet og venstresiden kom til at vinde, og der var nogle, der snakkede om en betydelig øgning af arveskatten. Det ville være vældig dumt af mig, hvis jeg ikke gjorde noget med de penge, jeg har, som de skal arve. Jeg valgte at gøre noget med hensyn til arven til mine børn for at undgå en arveskat, som muligvis kom,« udtaler han til Børsen.

Du kan læse mere her.

​Spår vild kursstigning for Apple-aktien

Den hæderkronede Morgan Stanley har meldt sig som den mest positive i forhold til potentialet i Apples aktie.

Den amerikanske investeringsbank har tirsdag løftet sit bud på aktien til 200 dollar fra førhen 164 dollar, mens anbefalingen stadig lyder på "overweight". Det skriver Bloomberg News.

Morgan Stanleys analytiker Katy Huberty fremhæver bl.a. i sin vurdering af æblekoncernen, at augmented reality og virtual reality og selvkørende biler er to store muligheder for Apple.

Du kan læse mere her.

Markedstendenser

»Den seneste tid har været præget af skiftende markedsstemning fra den ene dag til den næste. Men der er fortsat ingen friske nyheder om Omikron-varianten, der bringer ny bekymring til de globale aktieinvestorer.« skriver Nordea i en morgenrapport.

Futures for det tyske DAX-indeks, der er en god rettesnor for udviklingen på det danske marked, indikerer onsdag morgen en uændret åbning med et lille fald på blot -0,04 pct.

Du kan prøve kræfter på aktiemarkedet uden at investere for rigtige penge ved at bruge Euroinvestors porteføljeværktøj gratis. Du logger ind på Euroinvestor i menuen øverst til højre på sitet. Du kan også klikke videre på de enkelte aktier i artiklen ovenfor og få mere information om virksomhedernes afkast, forretningsmodel samt en række nøgletal.

Vær med i Euroinvestors julekonkurrence. Svar på dagens spørgsmål og dyst med om forskellige præmier. Tilmeld dig her!

Læs også: Europas rigeste kvinde under 40 år er dansk

Læs også: Nervøsitet har omgærdet dansk folkeaktie: 'Det gør ikke, at vi er overbeviste'