Henter kommentarer

Har set nærmere på to danske aktie-darlings: Vi foretrækker den her

Foto: Kristian Djurhuus
Vis mere

Demant-aktien fremstår mere attraktiv end en anden dansk høreapperat-aktie, nemlig GN Store Nord-aktien.

Det mener Sydbanks aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen, efter Demant, der har specialiseret sig høreapperater, er kommet med friske regnskabstal.

»Vi foretrækker lige nu Demant-aktien frem for GN Store Nord-aktien,« påpeger han i et nyt analysenotat.

Læs også: Dansk aktie er blevet savet over: 'Jeg var nødt til at købe den'

Her påpeger han samtidig, at Sydbank nu har en køb-anbefaling på Demant-aktien og en Hold-anbefaling på GN Store Nord-aktien. Det sker på en dag, hvor Demant har opjusteret forventningerne til helåret.

»Vi ser positivt på periodemeddelelsen fra Demant. Der er i vores optik langt flere lyspunkter i meddelelsen end det modsatte og den opjusterede indtjeningsprognose er en positiv overraskelse. Vi hæver i kølvandet af periodemeddelelsen vores 2021-estimater med godt 8 pct.,« forklarer han og fortsætter:

»Demant-aktien er efter vores vurdering ikke billig, men vi ser med udgangspunkt i dagens meddelelse større sandsynligheder for positive overraskelser de kommende kvartaler end det modsatte. Vi ser således gode muligheder for flere oprevideringer af markedsestimaterne som katalysator for yderligere kursstigninger.«

Sydbank lægger vægt på, at Demant holder fast i sin 2021-prognosen om en organisk vækst i niveauet 26-30 pct.

Læs også: Storbank advarer investorer: Det er kun et spørgsmål om tid

Demant hæver imidlertid forventningerne til EBIT før særlige poster til 3.300-3.500 mio. kr. Tidligere lød det på 3.150-3.450 mio. kr.

»Midtpunktet af EBIT-intervallet (før særlige poster) er 3 pct. bedre end både vores estimat og markedsestimaterne,« bemærker Søren Løntoft Hansen. Han fremhæver samtidig, at Demant forventer positive engangseffekter i niveauet 60-90 mio. kr. som følge af frasalget af FrontRow Calypso og tilbageførsel af hensættelser på tab på debitorer.

»Vi forventer på den baggrund, at markedsestimaterne skal oprevideres i kølvandet på periodemeddelelsen fra Demant,« lyder det fra Sydbanks aktieanalytiker.

Læs også: 'Det er her, at du kan finde nogle aktiejuveler'

Læs også: Elon Musk smider bombe: Ingen aftale med Hertz