Ingen troede på Erik og Danny - nu står de bag imperium

Da Danny Rensch og Erik Allebest fortalte om deres idé, blev de mødt med hånlatter og hovedrysten. Ingen troede på dem. 16 år senere står de bag et online-imperium med 225 millioner brugere og en milliardforretning
Det fortæller Danny Rensch og Erik Allebest, der står bag skak-hjemmesiden chess.com. Men ingen troede, at et spil, der i århundreder havde været synonym med støvede bræt og klubber, kunne blive en digital forretning, husker han.
»Vi blev grinet ud af mødelokalerne. Folk sagde, at skak aldrig ville blive til noget. Ingen investerede, og det viste sig at være vores største velsignelse,« forklarer medstifter Danny Rensch til Fortune.
Historien om Chess.com viser med andre ord, at selv de mest hånligt afviste idéer kan ende med at ændre verden – ét træk ad gangen. Og dét er en vigtig del af historien, altså at de endte med selv at skabe forretningseventyret, fortæller Danny Rensch, der sammen med Erik Allebest selv investerede i projektet.
De brugte penge fra Allebests tidligere skakprojekter og lånte 70.000 dollar af en ven af familien – et lån, der hurtigt blev betalt tilbage.
De manglende penge tvang dem til at arbejde på deres almindelige job om dagen og udvikle platformen om natten. Det tog år, før Chess.com begyndte at tjene penge, men i dag er resultatet svært at overse:
Mere end 225 mio. registrerede brugere, 40 mio. aktive hver måned og en værdiansættelse på over én milliard dollar i 2023.
Danny Rensch ser Chess.com som mere end et spil. Han sammenligner platformen med tjenester som Duolingo, Strava og Spotify – noget, der er blevet en del af brugernes daglige rutine.
Forretningseventyret minder om den rejse, som Amazon-stifteren Jeff Bezos oplevede, da han forlod hedgefond-jobbet på Wall Street for at sælge bøger online eller de udfordringer, som Howard Schultz oplevede, da han forsøgte at få investorer til at købe sig ind i den forretning, der nu er kendt som Starbucks.


Stor guide: 57 geniale gaver
