
Den grønne investeringsbølge og hele ESG-trenden vil fortsætte med at bære danske aktier opad.
Sådan lyder vurderingen fra investeringsstrateg i Industriens Pension, Christian Blaabjerg, ifølge Børsen. Han forventer, at især Vestas, Rockwool og Ørsted vil nyde godt af den trend, og at det vil skubbe C25-indekset mod nye toppe.
»Det, der vil drive afkastet i Danmark i 2021 og 2022, det er især de industriselskaber, der har en grøn profil. Jeg forventer, de vil have samme effekt, som man har set i det amerikanske S&P 500-indeks i år, hvor otte selskaber er gået fra at fylde 20 pct. til at fylde 27 pct. af indekset og har trukket indekset i plus,« udtaler han til Børsen. Han henviser til, at teknologigiganter som Apple, Microsoft og Amazon udgør mere end 15 pct. af det toneangivende amerikanske aktieindeks.
Læs også: Analytiker: Denne aktie bliver det næste Ørsted
Det er et synspunkt som han blandt andre deler med Tue Østergaard, der er direktør i HC Andersen Capital. Han har i podcasten Millionærklubben i efteråret påpeget, at det danske eliteindeks i høj grad udgøres af sundheds-aktier, grønne aktier og vækst-aktier.
»Der kommer penge ind i bæredygtige fonde og en meget vigtig del af vores indeks er Vestas og Ørsted, og de bæredygtige fonde vil vokse helt grotesk de næste mange år og det er sådan, at Vestas og Ørsted er en del af det indeks, som de her fonde tracker, så efterspørgsels-komponenten er enormt høj, så jeg tror faktisk, at det forholder sig omvendt. Lige præcis fordi de danske aktier har nogle andre karakteristika, end man kan få i Tyskland og Sverige, så vil det trække de danske aktier op,« udtalte Tue Østergaard i podcasten.
Henvisning med indeks var med det in mente, at de udfordrede bank-aktier, tunge industri-aktier og retail-aktier - som har været særdeles udfordret i det nuværende økonomiske miljø - fylder meget i andre landes aktieindeks. Det kan du læse mere om her.
En anden, der tidligere har påpeget, at der et massivt fokus på grønne investeringer, som man ikke kan ignorere som investor, er Peter Kubicki fra kapitalforvalteren Investeringsrådgivning (IRG):
»Du kan simpelthen ikke gå imod de enorme kræfter der er i spil på markederne i de her tider. Aktiemarkedet er styret af et enormt inflow af kapital via blandt andet passive investeringsfonde. De helt store institutionelle investorer vil have ansvarlige investeringer. Den her bevægelse vil tage årevis,« siger han med henvisning til, at den grønne omstilling vil blive ved med at være et enormt tema på de finansielle markeder i det kommende år.
Læs også: Musk: Apples CEO afviste samtaler om opkøb af Tesla for 60 mia. dollar
Læs også: Ugens aktie: 'Aktiemæssigt kan en nedtur nr. 2 desværre opstå'



Genialt: Det her kort skal du have



Stor guide: 57 geniale gaver

















