Høj udbyttebetaling (7,7 kr. pr. aktie) og dermed et godt direkte afkast har været trumfkortet over for investorerne. Løftet blev fastholdt til det sidste, men nu er det opgivet. I stedet skal kreditgiverne have gavn af Cash Flow’et, der atter ventes at blive positivt i 2021.
Ideen med børsnoteringen var at reducere gælden og åbne adgang for kapitalfondene til at sælge deres aktier. De benyttede den åbne dør, og deres ejerskabsepoke i ISS må karakteriseres som en fejltagelse. Gældsbyrden var for alt for stor, forretningsdynamikken for svag og der blev slidt på fedtlaget med for lave fremadrettede satsninger.
De interne svagheder var synlige i flere år i form af manglende vækst og pres på overskudsgraden, men ISS formåede alligevel at skaffe bred opbakning fra et stort kor af positive aktieanalytikere. I 2019-20 gik det så rigtig galt flere steder: IT-nedbrud efter et hackerangreb, utilstrækkelig styring af de integrerede services til Key Account kunder (som ellers er kernen i strategien), problemer for de store aktiviteter i UK, og en usammenhængende organisation med manglende evne til i takt at gennemføre de fastlagte strategiske tiltag. Det er driften den er gal med.
Læs også: 3 mulige aktier til 2021: 'Selskabet har leveret en flot vækst'
Et sted med fuld kontrol frem til COVID-19 afbrækket var de finansielle forhold omkring nettogæld og udbyttebetaling, men nu er der også brug for forbedringer på det punkt. Kort sagt har der været alt for langt fra topledelsen ned til de udførende driftsenheder. Man har sandsynligvis også slidt ned på IT for at spare penge. Resultatet er, at ISS i 2020 blev ramt af en ”perfekt storm”, som den nye ledelse betegner det: IT-nedbrud, COVID-19 (Food Service er ramt særlig hårdt med næsten en halvering af omsætningen), problemramte kontrakter/datterselskaber og afsløring af et alvorligt internt problem med dårlig håndtering af information/styring af den enorme organisation. Navnet på den nye Refresh strategi adresserer vel den nye ledelses ønske om at få greb om forretningen: OneISS med kodeordene Stronger – Simpler – Closer.
Nye topfolk skal udføre en turnaround i 2021 og opbygge robusthed
Bestyrelsen tog i år fat på at ændre den hensygnende udvikling og sætte ISS op på sporet igen - og her taler vi slet ikke om det vækstspor, som koncernen var kendt for i sin storhedstid (1970-95). Det fremkommer forhåbentlig om 4-5 år som bonus, når alle de presserende forbedringer er udført. Udfordringen er håndfast at få løst en række specifikke punkter for igen at opnå et positivt frit cash flow og derved nedbringe gælden til max. 3 X EBITDA. Sikring af kreditværdigheden er vigtigst af alt, så aktionærerne kan ikke få det tidligere indikerede udbytte. De kommer nu i anden række.
Læs også: Analytiker: Denne aktie bliver det næste Ørsted
Udskiftningen i ledelsen er gennemgribende, idet den nye topchef Jacob Aarup-Andersen sammensætter et næsten helt nyt hold. Ejermæssigt er ISS ”herreløs” uden afgørende storaktionærer, og bestyrelsen kan betegnes som ”hired hands”. Det er ikke et problem, så længe et selskab har styrke og klarer sig godt. Men ISS er vågnet brat op til en kriselignende situation, hvor der er ikke brug for imagepleje men sund dømmekraft og beslutningsevne. Endnu et skridt vil blive indledt med fornyelse af bestyrelsen, hvor Niels Smedegaard skal indvælges som formand. I årene 2007-19 havde han succes som topchef i DFDS. Herefter blev han (af bankerne?) indsat som ny bestyrelsesformand i det økonomisk svage Norwegian Air Shuttle. Nu får ISS ham også som troubleshooter.
OneISS planen fastholder satsningen på store Key Account kunder med levering af Integrated Facility Sevices (pakkeaftaler med flere typer service). Et tæt kundeforhold skal forbedre evnen til at få forlænget kontrakterne – men det forudsætter, at ISS kan levere varen og på sin side styre indsatsen af ressourcer effektivt i forhold til kundens krav. Her kniber det angiveligt. Der er således problemer med den største nye (2019) aftale med Deutsche Telekom – og det må bare ikke ske. Her hjemme har der i et stykke tid været brok omkring udførelsen af store opgaver for Forsvaret. Det er svært udefra at vurdere ansvaret og evnerne i ISS, men det tyder unægtelig på svigt hos ledelsen. Konsekvensen er store udgifter til at rette op på forholdene.
Høj operationel gearing og fokus på cash flow
Økonomisk indhyller ISS sig i en tåge. Q3-rapporteringen er ikke et regnskab men kun en Trading Update. Her taler man eksempelvis om likviditeten men ikke om nettogældens størrelse. Hele den bitre sandhed vil først komme frem i årsregnskabet (25-02). Indtjeningen fra driften forventes kun at blive let positiv, og ud over finansudgifterne er der 3,0-3,5 mia. kr. i særlige udgifter, herunder hensættelser på kontrakter. Yderligere formoder vi, at nedskrivninger (impairment) vil belaste oveni. Første halvår udviste et underskud på -2,7 mia. kr. Det negative Cash Flow er heldigvis ved at stoppe, og facit for hele året bliver ca. -2 mia. kr. Der skal spares på overheadudgifterne men samtidig geares der op for IT-indsatsen, som skal bruges til at styrke salget (AI, Big Data?).
Læs også: 3 mulige vinderaktier til 2021: 'Det er en af mine yndlingsaktier'
For 2021 påregnes mindst 2 % i overskudsgrad (EBIT), hvilket dog skal sammenholdes med det tidligere mål på mellemlangt sigt om 5,5 %. ISS er i slæbegear. Frasalg formodes at indbringe 2 mia. kr., men ønsket om koncentration kan føre til lave salgspriser. Pointen i det hele synes at være, at man prøver at tage flest mulige udgifter i 2020 for at reducere risikoen for negative overraskelser i 2021.
Aktien - G4S spøger
Som aktie var ISS især elsket af bankerne, og nu skal de så - endnu en gang – skifte mening og også bekymre sig om eksponeringen via kreditter og obligationslån. Selskabet har fordel af at have sikret sig lang gæld uden krav til økonomien. Banklån fungerer nok som den afgørende begrænsning.
Børsværdien (106) er på 20 mia. kr. Nettogælden må ligge rundt 18 mia. kr., men selskabets kontraktlige forpligtelser skal også vurderes. Enterprise value er rundt 38 mia. kr. (20+18). Efter frasalgene vil omsætningen i 2022 ligge på 70-75 mia. kr. med 4,5 % som en realistisk normal margin, altså EBIT på ca. 3,25 mia. kr. Pay back i det første normale år (2022) bliver så på 12 år (38/3,25). Men dermed siges det samtidig, at 2021 bliver hårdt og flere dårlige nyheder kan komme.
Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne
Året 2020 gav et wakeup call med erkendelse af sandheden. Nu er de nye folk gået i gang, men det bliver opad bakke i 2021. Det skal nok lykkes, og så kan ISS på ny blive til en fantastisk dynamo. Aktiemæssigt kan en nedtur no. 2 desværre opstå som en forsinket utilfredshedsreaktion, og dermed vokser truslen for, at ISS kan ende med at blive ædt.
Sådan er det ved at gå for servicekollegaen G4S, der har haft en lignende udvikling: opkøb for lånte penge skabte en gigantisk koncern, som ledelsen ikke magtede at styre effektivt og da man til sidst måtte opgive at holde aktionærerne hen med snak via høje udbytter udløste det udsalg af aktier og et dyk i børskursen. Det førte så til et take over bud. Spis eller bliv spist.
Styrker
Dynamisk ledelse og styring er centrale kompetencer sammen med velorganiserede produkttilbud til kunderne. Kapacitetsindsatsen er Asset Light og fleksibel. Geografisk dækning af de største lande bruges som platform for udførelse af serviceaftaler med store koncerner (Key Accounts).
Svagheder
Man har ingen afgørende specialkompetencer og dermed konkurrencefordele. Økonomisk står man svagt pga. stor gæld og høj operationel gearing (stor omsætning og lav overskudsgrad).
Muligheder
IFS strategien er interessant som vækstmotor forudsat man kan levere kunden det aftalte output på en effektiv måde. Man er i stand til at matche store koncerner som udvalgt leverandør. Produktudvikling af mere avancerede former for service (spidskompetencer) kan sættes i gang og bruges til fornyet og mere robust vækst, ligesom det vil kunne forbedre overskudsgraden.
Trusler
Man er hele tiden presset både indefra (kunden kan selv varetage opgaverne) og nedefra (underbud på pris og konkurrence fra små uorganiserede leverandører). Nye firmaer kan let opbygges, altså lave beskyttelsesbarrierer i konkurrencen.
Lau Svenssen ejer ikke aktier i ISS.
Året nærmer sig sin afslutning, og det gør konkurrencen i Millionærklubben også. De faste eksperter har dystet om, hvem der er bedst til at skabe afkast på 250.000 kr. Slutspurten er sat - følg deltagernes porteføljer her.
Læs også: Equinor – det sorte guld skal investeres grønt med statsgaranti
