Henter kommentarer

Investor fremhæver vigtigt tema i aktiemarkedet lige nu: Sådan har han investeret i det

Andreas Steno er investor og forfatter.
Andreas Steno er investor og forfatter. Foto: Mathias Svold
Vis mere

USA er i gang med at gøre sig uafhængig af resten af verden, og det kan man som investor sætte sine penge i.

Sådan lyder det fra investor og forfatter Andreas Steno i tirsdagens afsnit af Euroinvestors podcast, Millionærklubben. Han peger især på to aspekter, som man kan investere ind i.

»Man skal forstå hvor administrationen er på vej hen rent strategisk,« lyder det fra Andreas Steno, som understreger, at spørgsmålet om at få styr på kritiske ressourcer er helt essentielt.

Investoren peger først og fremmest på uran, som den amerikanske stat mandag annoncerede, at man kigger på, at udvide sine strategiske lagrer af.

Her fremhæver Andreas Steno aktien Energy Fuels, der har en mine i Utah og som også selv behandler uran.

»Det er et helt åbenlyst strategisk bet. Det er en virksomhed, som man er nødt til at give al politisk medvind,« siger han og sammenligner selskabet med det tyske forsvarsselskab Rheinmetall, som en masse europæiske stater har lavet kæmpe handler hos. 

Aktien steg over 15 pct. mandag på nyheden om, at USA snakker om at udvide sine strategiske lagrer.

Andreas Steno fremhæver derudover behovet for sjældne jordarter, som Kina primært sidder på i dag. Disse jordarter er essentielle til for eksempel magneter, som skal bruges i elbiler, forklarer investoren.

USA har dog en spiller indenfor dette felt, som er MP Materials, der driver den eneste sjældne jordmine i USA. 

Andreas Steno har selv aktier i de to nævnte selskaber.

Hør tirsdagens afsnit af Millionærklubben herunder eller hvor du lytter til podcast: