Henter kommentarer

Kan koste særlig gruppe danskere dyrt: Fradrag bliver mindre attraktivt næste år

500-kronsedler i Nationalbanken mandag den 11. august 2025.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
500-kronsedler i Nationalbanken mandag den 11. august 2025.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

Man bør bruge efteråret til at regne på, om der er ekstra gevinst ved at indbetale mere på pension - for næste år bliver fradragsmulighederne nemlig dårligere, skriver Finans på baggrund af data fra Danica.

Der gemmer sig dog en god nyhed bag de dårligere fradragsmuligheder til alle dem, der i dag betaler topskat.

For fra næste år vil skattebetalere med en indkomst mellem 611.800 til 779.800 kr. ikke betale topskat på 15 pct. men i stedet en mellemskat på 7,5 pct.

Når skatten er lavere jo mindre bliver også fradragsværdien, og når danskere i den førnævnte indkomstgruppe indbetaler til pension, lyder fradraget på omkring 53 pct., og venter de til næste år, så vil fradraget lyde på 45,5 pct.

Indbetaler man 10.000 kr. ud over det ekstra pensionsfradrag på 83.800 kr., vil den ekstra indbetaling i år koste 4.700 kr., mens den fra næste år vil koste 5.479 kr. - det er en forskel på 750 kr.