Aktiechef: Denne tyske bilaktie ville jeg proppe i porteføljen

Fredagens udgave af Millionærklubben bød som vanligt på spørgsmål fra lytterne og en af dem handlede om bilaktier.
I den forbindelse gjorde Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, det klart, hvilken tysk bilaktie han ville proppe i porteføljen.
»Hvis jeg skulle have en tysk bilaktie, så blev det Volkswagen,« lød det altså fra aktiechefen.
Dog er den eneste bilaktie, han har lige nu, Porsche.
»Og det er nok fordi, at jeg aldrig selv får mig samlet sammen til at købe en Porsche,« fortalte Michael Friis Jørgensen.
Aktiechefen, der var i studiet med Lau Svenssen, porteføljeforvalter i Millionærklubben og chefstrateg i Svenssen og Tudborg, svarede også en lytter på, om han bør tage gevinsten hjem på sine BMW-aktier, der er steget pænt, eller fortsat være investeret i bilselskabet.
Bliv klogere på det og meget mere i fredagens udgave af Millionærklubben via afspilleren herunder eller i din foretrukne podcastapp:

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
