Donald Trump vil sagsøge den kendte avis The New York Times.
Det skriver den amerikanske præsident i et opslag på Truth Social, ifølge Bloomberg News.
Præsidenten oplyser, at han vil indgå et sagsanlæg på 15 mia. dollar for injurier og bagvaskelse mod The New York Times. Begrundelsen er, at avisen skulle fungere som en »talsperson« for Demokraterne, påstår Trump.
Præsidenten peger blandt andet på en støtteerklæring, som avisen lavede til den tidligere præsidentkandidat Kamala Harris ved valget i 2024.
Han kommer ikke med en yderligere begrundelse for, hvordan avisens dækning har været til fordel for Demokraterne.
Han skriver dog i opslaget, at avisen »i årtier (har red.) været engageret i en metode, der går ud på at lyve om jeres yndlingspræsident (MIG!), min familie, min forretning, America First-bevægelsen, MAGA og vores nation som helhed.«
Aktien i The New York Times faldt med 0,6 pct. i eftermarkedet, som er en uofficiel handel efter markedsluk.
Det beløb som Trump vil sagsøge The New York Times for overgår selskabets nuværende markedsværdi på 9,65 mia. dollar.
Læs også: Trump vil skrotte selskabernes kvartalsregnskaber
Millionærklubben Eksklusiv: Cykliske aktier – står verden foran et kæmpe byggeboom?
Ligesom i showbizz går det op og ned i global økonomi, og det er noget, der i særdeleshed mærkes i byggeriet. Så hvad er udsigten for sektoren, og hvor befinder verden sig i det hele taget i konjunkturcyklen?
Ved dette eksklusiv-arrangement onsdag den 24. september sætter Millionærklubben fokus på gruppen af byggeriaktier og debatterer, om pilen ser ud til at pege op eller ned for den globale, og i særdeleshed den europæiske, evne og lyst til at bygge nyt.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Kristian Tornøe, CFA og aktieanalytiker hos SEB,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Peter Garnry, CEO i Gesda Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer


Derfor stiger Novo-aktien
